så havde I kunnet se mig i mælkestribebukser med svaj eller kassebukser med svaj. I kunne have set os flække sammen af grin, når barndomsminder dukkede op. I kunne have set blanke øjne, når minder om vores mor eller vores far, som han var en gang, blev genopfrisket ved synet af ting og sager. Vi havde sat hinanden stævne hos min far, vi fem søskende, først indledte vi arbejdsweekenden med at fejre min lillebror, det gjorde vi sammen med vore ægtefæller og de fleste af vores børn i går aftes. Så forsvandt børn og to af ægtefællerne, vi andre overnattede og kastede os ud i oprydning i garage og diverse skabe. Lillebror og svoger kørte utallige læs på genbrugspladsen, vi andre fik også fyldt sække til genbrugsbutik, hver især tog vi ting med hjem, hold da op hvor har jeg det ikke fra fremmede, det med at gemme ting, for hvis nu……
Jeg har nu forladt flokken, de andre fortsætter til i morgen eftermiddag. Jeg skal læse og arbejde med problemformulering til opgaven, men jeg venter til i morgen, det har været hårdt at dykke ned i minder og skulle smide ud. Vi har dog stadig gemt meget, der er dyngevis af stofstykker, som min datter en gang skal se på, om hun kan bruge. Der er garn, strikkepinde, hæklenåle, knapper og meget andet, som vi skal have fordelt. Der var gamle strikkebøger med tøj til dukke Dorthe, og jeg kan huske hvert eneste billede, så nej, de blev også sat tilbage. Min søster, som er lærer som vore forældre, blev sat til at kigge vores mors gamle noter og materiale gennem, der er så meget, og det er så omhyggeligt udført.
Alt det og meget mere kunen du ha set billeder af, hvis jeg havde haft mit kamera med, men det havde jeg ikke, så i stedet for må du se på et rødt blad fra haven ;-)
Kære Lene. Det lyder pragtfuldt med sådan en arbejdsweekend med dine kære.
SvarSletDet er min store skræk at tænke på, såfremt jeg ikke når at rydde op, førend jeg ikke selv er i stand til. Den tanke, at børnene skal hænge på det kæmpearbejde, har jeg svært ved at rumme.
Men foreløbig er det blevet ved tanken.Fordi jeg ikke til daglig tænker så meget på , at jeg er gammel årgang 1932.
Jeg tror, at jeg starter med alle mine opskrifter og kogebøger, de er jo heller ikke "lovlige" mere haha.
Kh Marianne
Kære Marianne. Min mor havde også som vision at få ryddet ud og op, fordi hun selv sammen med sine søstre måtte rydde et stort hus efter min mormor, som også havde haft samme vision. Både min mormor, som blev 79, og min mor, som blev 74, nåede det ikke, og måske er det, som det skal være, for de var lige som du fulde af gåpåmod og ikke tænkte på dåbsattesten. Egentlig, når jeg tænker over det, vil jeg gerne kunne leve sådan, men jeg tror alligevel, jeg vil prøve at få ryddet lidt ud og op. God fornøjelse med kogebøgerne, lovlige eller ej, så vækker de gamle retter ofte glæde blandt de unge :-)
SvarSletDet er dejligt at have nogen at dele både minder og oprydning med.
SvarSletEva, det er dejligt, vores to børn ville også gerne have været flere, det gav vi dem så ikke i gave :-)
SvarSletDet er litt av en prosess du og søskenene er oppi, Lene - med å rydde, dele og tømme foreldrehjemmet.
SvarSletBåde praktisk og følelsesmessig.
Min mann og søster gjorde dette i sommer. Følgelig er vårt hus nå fylt av saker derfra, pluss kasser "på vent" til studentbarn som kanskje en dag vil få bruk for deg...
God søndag:o)
PS Var på "genbrugsen" igår med en hel masse urtepotteskjulere og andre pyntesager som ikke er in og ikke antikke, så lidt er der sket.
SvarSletmed hensyn til kogebøger røg der en del slankebøger (der heller ikke er moderne mere!)
Lidt hjælper det da.
Knus til det nordjyske fra Marianne
Tak Elisabeth, og vi er glade for at det først er til foråret/sommer, at vi skal tage det store ryk :-)
SvarSletMarianne, godt gået :-) det hjælper altid!