Hvad er det? Et billede, der skulle illustrere en fremgangsmåde beskrevet i en mail til kollegerne. Det har ingen relevans i forhold til overskriften, men det har været en del af min arbejdsuge. Jeg havde sen arbejdsdag i går, mødte kl 11 og sluttede 19.20. Diætisten og jeg havde undervisning af tidligere patienter og pårørende fra 17 - 19. Der var mange, 22 i alt, og der var en livlig debat og diskussion. emnerne var kost og kolesterol samt håndtering af sit liv efter blodprop/blødning i hjernen. Vi har haft betænkeligheder med at være så store hold, men vores tilbud er en succes, så vi er nødt til at økonomisere med vores kræfter. Hvor vi før holdt det en gang om måneden, er vi nu nede på hver 3. uge og med dobbelt så mange på holdet.
Min fridag er startet godt, rengøringsholdet kom meget tidligt i dag, så de måtte vente med badeværelset, til jeg var klar. I dag fik jeg arbejdet med mit sår på læggen. En kollega, som er god til sår, sagde at jeg skulle få den gule fibrinbelægning af. Og det lykkedes. Nu håber jeg, at såret snart heler op, så jeg ikke skal tænke på det. Og lykken er bare et rent hus, uden at jeg har rørt en finger.
Min kollega og jeg mødtes privat i formiddags for at snakke om vores oplæg til tværfaglig aften om konferencen i Milano. Vi har søgt i databaser og nærlæst artiklers referencer for at sikre os, at vi er godt dækket ind med viden om plejen til mennesker med blodprop/blødning i hjernen, som er døende.
Da det var vores fridag, tog vi os tid til at hygge, spise og snakke om alt muligt andet. Jeg nyder disse samvær, hvor vi både er faglige og private.
Og på min fødder sidder de skønneste futter, en gave fra min norske svigerdatters mor. De luner godt og sidder perfekt. Indtil nu har det været for varmt med futter, men nu har jeg indimellem brug for lidt varme til fødderne.
Nu vil jeg tage mig sammen til at få lavet en god gryderet til aftensmaden, landmanden er ude for at tjekke kartofler i marken og har fået besked på at tage nogle med ind.
Og så skal I også have et billede af faunastriberne, som nu blomstrer med solsikker en masse.
Hjemmestrikkede futter er bare lykken - synes også hele min familie, så jeg har sommetider gang i storproduktionen :-)
SvarSletVi har haft tændt op i brændeovnen i eftermiddag - det var kun 14° udenfor, så jeg har også haft futter på.
Ellen, jeg har aldrig prøvet at strikke dem, men de er skønne at have på.
SletHer går jeg stadig rundt i bare tæer og sandaler, men i morges var det skønt med futter :-)
Jeg er vild med landmandens faunastribe, og tænker på en snak jeg havde med den 4 årige Otto (barnebarnet), da vi jagtede en bi i stuen med fluesmækkeren. Jeg skulle love ham at alle de små baby bier/fluer fik lov at være har, det kun var de store der kunne stikke jeg fjernede, samtidig så han en sommerfugl, og her fik jeg en god forklaring om hvordan den skulle løftes ud, og hvordan jeg undgik at rører vingerne, for dem måtte jeg ikke røre, for så kunne den kun gå, og kom aldrig til at flyve igen.
SvarSletDet var så livsbekræftende en stund. Hvor jeg så tænkte, ja, bare jeg kunne hjælpe bien ud også.
Karin, sikke en sød historie og så får man da virkelig lyst til at flytte bien ud også :-)
SletSpændende med oplæg om palliation af apopleksipatienter. Det vil jeg gerne høre mere om.
SvarSletKolleger som det også er hyggeligt at mødes privat med er en gave. Det skaber merværdi i både arbejds og privatlivet.
Laura, alle studier ender med at man ikke ved så meget, men der er bred enighed om at palliation også er for apopleksipatienter. De fleste studier omhandler dog mere efter den akutte fase.
SletJeg nyder at være sammen med mine kolleger.