Små historier i mit liv lige nu

Det føltes, som om det kom fra den ene dag til den anden. Måske skyldtes det, at jeg faldt meget sent i søvn og var meget træt, da jeg stod op klokken fem for at gøre mig klar til arbejde i tirsdags. Men der var bælgravende mørkt udenfor. En time senere, da jeg gik ud til bilen, var lyset brudt igennem, og solen stod som en stor rund lysende kugle midt på himlen, da jeg satte kurs mod motorvejen. Solbrillerne kom frem, blot for at blive pakket væk nogle minutter senere. Solen havde besluttet sig for at lægge sig bag skyerne for måske at tage en lille lur, inden den bragede igennem på vej hjem fra arbejde.

Den lille spinkle dame kiggede på mig med et skælmsk blink i øjet. Jeg havde spurgt, om hun spiste godt til hverdag, før hun blev indlagt. Jeg skulle sammen med en kollega rundt i kvalitetsikringens øjemed og spørge patienterne, om de havde liggesår. Hun var lille og meget slank, og man kunne nemt få den tanke, at sådan en ældre dame, som boede alene, glemte at spise og derfor ville hun også være i risiko for at blive underernæret, når hun kom på sygehuset. Underernæring er med til at forværre mange sygdomme, for som der skrives i en pjece, mad er medicin.

Tilbage til den lille, ældre dame med de skælmske øjne. Hun var svær at forstå, fordi hun talte med lav stemme (det var tidlig morgen, og hvem har ikke en ru stemme der) og samtidig havde hun det, der kaldes dysartri, problemer med at udtale ord, fordi talemusklerne er påvirket som følge af en blodprop i hjernen. Men ved at gentage det fik jeg fat i ordene. Hun var blevet sendt på svagbørnskoloni som barn, fordi man troede at hun var underernæret. Dog kunne jeg ud fra hendes fortælling, om hvad hun spiste hver dag, forstå, at hun fik nok med energi. Der var heller ingen liggesår, så vi smilte til hinanden og fortsatte dagen på hver vores måde.

I nat vågnede jeg efter tre timers søvn og kunne ikke sove mere. Heldigvis har jeg fri i dag, så jeg brugte min strategi med at påskønne timerne om natten til at være taknemlig over livet. Da jeg havde ligget et stykke tid, stod jeg op, tømte opvaskemaskine, smurte mad til landmanden og ryddede op, så huset var klar til rengøringsfirmaet. Så kunne jeg sove lidt længere. Sidste torsdag kom de allerede klokken syv, det var usædvanligt, huset var dog klar, mens jeg måtte skynde mig med morgenproceduren på badeværelset. I dag nåede jeg badet og føntørring, inden de dukkede op klokken halv otte.

Den gamle kvinde lå i sin seng, hun var vågen, da jeg kom ind med en undervisningsportør, som skulle se, hvordan vi lejrede patienterne. En del portør undrer sig altid højlydt over, hvorfor vi bruger alle de dyner og puder. Derfor havde vi aftalt denne dag. Vi havde blot få patienter, hvor det var relevant og passende at tage en ekstra person med ind. Vi fik snakket med den gamle dame undervejs, mens vi fik lejret hende godt, siddende i sengen klar til sondemad, så alle led blev understøttet i den naturlige stilling. Efterfølgende havde jeg ikke flere patienter, som vi kunne gå ind til fra morgenstunden. Så portøren gik ned til sit andet arbejde og jeg hjalp mine kolleger, for de var presset. Patienten var faldet godt i søvn, så jeg gik stille rundt og gjorde klar til sondemad, fik doseret medicin og fik sat pumpen i gang med sondemad. Jeg har revideret vores sondeinstruks, som skal publiceres i næste uge. Så det var en god måde at tjekket, om den virkede efter hensigten. Mens sondemaden langsomt løb ind gennem sonden ned i maven, havde jeg taget en computer med ind på stuen. Vi lader ikke vores patienter være alene,  det er alt for farligt, hvis de af vanvare rykker sonden op i spiserøret, og sondemaden dermed kan løbe ned i lungerne. Der adskiller vi os fra andre afdelinger, hvor patienterne er mere bevidste om, at de har en sonde.

I går aftes fik jeg gået en lille aftentur, lyset er noget ganske særlig, når solen går sin vej for at skinne på andre. Vores faunastriber lyser gul af masser af solsikker.

Landmændene er i gang med at tage kartofler op til næste bestilling. Holder regnvejret sig væk de næste to dage, kan vi måske gå i gang med at høste lørdag. Det håber jeg, for de lover regn igen onsdag og torsdag i næste uge, og med lidt velvilje fra vejret kan vi blive færdige med kornhøsten inden da. Snart banker den intense kartoffelhøst på, og det er skønt at have overstået kornhøsten inden da. Vi får se, vejret er en med-og modspiller, som vi blot må acceptere.
Må du få en god dag, hvor smilet når til øjnene og hjertet føles let.