lørdag, december 12, 2009

JEG ØVER MIG

Jeg øver mig i at trække vejret dybt ned i maven

Jeg øver mig i at være i nuet

Jeg øver mig i at tage en ting af gangen

Jeg øver mig i at sørge for at være god ved mig selv.

Landmanden er på jagt i dag, han hentede mig sent i aftes efter aftenvagt og havde lavet te samt købt store chokolademuffins. Det var dejligt, det havde været en hård vagt; vi har fået mange hårdt ramte, mange meget gamle mennesker, som skal have hjælp til alt. Så jeg øvede mig i at sige, jeg gør det så godt jeg kan, jeg er på 110 %, jeg kan ikke mere end det, og det samme gjaldt mine kolleger.

IMGP0247 IMGP0249

Forud for vagten havde jeg spurgt landmanden, om han selv ville lave te i dag til jagten, for så kunne jeg sove længe; normalt står jeg altid op sammen med ham, smører madpakke og laver te, mens han gør sig klar, det er hyggeligt, men denne gang skulle han ikke have madpakke med, og jeg har brug for lidt flere timer søvn. I aftes tænkte jeg dog, at nu havde han hentet mig og forkælet mig, så jeg kunne vel godt stå op sammen med ham. Jeg hørte end ikke uret i morges og vågnede først, da mit eget ringede 8.30.

IMGP0251

Vitrineskabet venter på min indsats, så det kan komme til at føle sig som en del af familien, og de andre skabe og kasser kan blive lettet lidt. Først må jeg hellere få købt pensel, landmanden vil male sidste rum, vi kan nå inden jul, i morgen. Lidt lækkert skal der også købes til jægeren, så han kan slappe lidt af i aften, mens jeg er på arbejde.

Ha en god dag

15 kommentarer:

  1. Hej Lene. Det er en god øvelse og det eneste eneste rigtige. At give sig tid. At være til stede i nuet. Trække vejret dybt ned i maven. Ro på. Det er svært men vigtigt. Og man bliver bedre til det, hvis man øver sig, som årene går.
    Her er landmanden også på jagt. Jeg tager det stille og roligt, har gået med hundene og bare været. Nu skal der købes lidt ind.
    God dag til dig og god vagt!

    SvarSlet
  2. Det er en god ting at fortælle sig selv at man er god nok og det man gør er godt nok og at det er fint at være i nuet. Godt du fik sovet- det trængte du da til, kan jeg høre.

    SvarSlet
  3. For dulan da Lene, jeg føler med dig. Selvfølgelig gør du alt så godt du kan, men følelsen af at man gerne ville ha' gjort mere, er der vel ofte. Godt med de jægere, der selv kan finde ud af at smøre egen madpakke, så der bliver tid til "skønhedssøvnen". Ha' en forhåbentligere roligere vagt i aften ;)

    SvarSlet
  4. Kan man tale om bagsiden af medaljen ved den stigende levealder? Når meget gamle mennesker bliver syge, så er de virkelig hjælpeløse og skal plejes og støttes meget. Jeg husker fra min tid på medicinsk afd., at især i december og januar var der stort rykind af meget gamle patienter. Så er det som om der ikke er personale nok, men selvfølgelig gør I det så godt som muligt.
    Dejligt, du fik en god nattesøvn, og at landmanden selv kan finde ud af det en tidlig morgenstund. Jeg tror, du sørger godt for ham på et andet tidspunkt.
    God arbejdslyst både ude og hjemme

    SvarSlet
  5. Tak Megan, jeg kan også mærke at jeg er blevet bedre til det med årene, det er dog godt at minde sig selv om det :-) Og herover skinner solen skønt, så jægerne har da det bedste vejr til jagten :-)

    Karin, jeg trængte :-) Og det er svært når man har med mennesker at gøre, men det nytter ikke at slå sig selv i hovedet med det man mangler, det bliver det jo ikke bedre af.

    Jette, jeg håber, men der er nye folk i aften, så de skal lære patienterne at kende :-)

    Betty, i gamle dage kom gamle mennesker over 60(!) slet ikke på specialafdelinger, det synes jeg så heller ikke er godt. Men vi har en på 102, ser ud som en på 70, flere over 80, men også folk på 40.

    Når man bliver gammel, skal der mindre til at vælte en, og derfor er de oftere hårdt ramt.

    Og tak :-)

    SvarSlet
  6. Ja, så er det dejligt, at vejret arter sig i dag. Din amaryllis bliver flot nu!
    Det er vigtigt, at klappe sig selv på skulderen - eller ae sig blidt på kinden ind imellem - eller blogge om sin hverdag:-) Fortsat god lørdag!

    SvarSlet
  7. Jeg synes, at du er god til det hele - også til at forkælde landmanden. Han er heldig med sin landmandskone.

    Knus ;-)

    SvarSlet
  8. Selvfølgelig gør du det så godt du kan - det er man nødt til at huske sig selv på indimellem. Håber du har en rolig (arbejdsfri?)week-end. Knus

    SvarSlet
  9. Kære Lene - du gør det vist mere end godt, er jeg sikker på... intet menneske er en ø, og I er mange om at hjælpe de hjælpeløse.

    Jeg er også sikker på, at din landmand ved, hvor meget du gør både for andre og for ham selv :-)

    Hav en god søndag.

    SvarSlet
  10. Jeg har lagt en lille udfordring til dig paa min blog. :) God fornoejelse.

    SvarSlet
  11. Å gje seg sjølv tid og pusterom er viktig. Me er nok alle litt for lite flinke til det.
    Ein liten tur i skog og mark, ein time lenger i senga, samme kva det er, men det gjev oss meir energi til å ta oss av det vi må gjera i den travle kvardag.
    Ha ein fin søndag.

    SvarSlet
  12. Haaber du faar/har en dejlig sondag:-)

    SvarSlet
  13. Godt at du passer på dig selv :-)

    SvarSlet
  14. Den øvelsen er viktig uansett yrke trur eg, iallefall for alle som jobbar med menneske.

    Mor er nå på sjukeheim og alle sjukepleierar og hjelpepleierar som jobbar der er englar! Også englar treng å puste ut :)

    Så pust :)
    Og få nok søvn :)

    Klem :)

    SvarSlet
  15. Tak Charlotte,Jeanette, Anette, Ellen,Tina, Ruth,Ravheks, Fisker og Marie :-)

    SvarSlet