Ferien jeg ikke vil hjem fra - fødselsdag i Norge

 Ferien er slut, den sluttede sådan set for fire dage siden. Jeg havde de bedste intentioner om at starte med at skrive om ferien, men hverdagen kom farende ind fra højre med superfart og overvældede mig.

 Jeg havde min første arbejdsdag tirsdag. Jeg følte mig totalt nulstillet, så har jeg vel haft en god ferie? I den grad! En super skøn ferie. Først besøg af den dansk-norske familie, hvor vi var hjemme på gården, mens jeg arbejdede og så flyttede vi i sommerhuset, da jeg fik ferie, de sidste fem dage. Herefter var vi 1 ½ uge alene, før vi pakkede motorcykeltaskerne og satte kurs nordpå til Norges land. Målet var tre dage undervejs og fem dage med familien inklusive datteren hos søn og svigerdatter. Det var de skønneste dage og de næste blogindlæg kommer til at handle om de dage.

fugleafslapning på solsengen

Dette indlæg handler om den næstsidste dage af en magisk ferie. Sidste lørdag fejrede vi S' 1 års fødselsdag. Tænk at der er gået et år. Og sikke en udvikling, der er sket. Der er gang i ham, endnu går han ikke, men det varer ikke længe, før det sker. Der er latter og smil og også kontant reaktion, hvis tingene ikke passer ham. Lørdag var der smil fra morgen til aften. Både familien på mor og fars side kunne være med, den norske del var inviteret til eftermiddagskaffe og aftensmad. Vi andre nød morgenmaden sammen, inden vi gik i gang med at lave mad. Sønnen og jeg stod for tilbehøret til aftensmaden og jeg havde bagt en kage fra en norsk bog med forslag til 1 års fødselsdagskager til børn uden sukker og salt. Den blev ikke som på billedet, jeg tror ikke jeg havde pisket den godt nok eller noget havde været for varmt/koldt. Jeg skal helt klart prøve den igen, det kunne være sjovt at få den til at ligne bogens billede. De voksne kunne rigtig godt lide kagen, mens børnene ikke brød sig om osteglasuren med dadler i. 

Datteren gjorde rent, landmanden gjorde grill klar og passede S, når svigerdatteren lavede den lækreste bløtkake a la lagkage. Til slut pyntede de unge kvinder op med balloner og festpynt. Trods sprogvanskeligheder finder vi altid ud af at snakke sammen, vejret var det skønneste vejr med 22 grader. terrassen blev brugt af alle og de mange fødselsdagsgaver gjorde lykke. De blev pakket op løbende over hele dagen. På den måde fik S tid til at fordybe sig i den enkelte gave.

I Norge bruger man ikke pynt med flag til fødselsdage, men det gjorde vi og vi forvandlede danske flag til norske med en blå streg :-) dog ikke på dugen

Om aftenen gik de tre yngste voksne af de fem tilbageblevne i huset til aftenvinhygge hos svigerdatterens storesøster. S var lagt til at sove og vi nød aftenen med te, kage og samling af vores gave, et legekøkken til S. Pludselig vågnede S og trods farforældrenes evner til at få ham til at falde i søvn på armene, så vågnede han kort efter, at vi på skift lagde os med ham i sengen. Vi tog ham op, og så havde vi en fest sammen. Hold da op hvor vi nød de sidste timer sammen med ham, for den næste dag skulle vi tidligt af sted på motorcykel. Forældrene kom hjem lidt før midnat, og S skulle da lige vise, hvordan han kunne lege med legekøkkenet. Han virkede overhovedet ikke træt

Næste morgen stod vi tidligt op, listede os omkring, fik pakket og spist morgenmad. Alle nåede dog at vågne, inden vi hoppede på motorcyklen, så vi fik kysset og krammet farvel. Datteren skulle også rejse hjem senere samme dag. 

Nu går det noget tid inden vi ses igen. Den travle kartoffelsæson står for døren, og der er lige så travlt på afdelingen. Vi savner det nærvær og samvær, vi havde med vores barnebarn. Vi savner at kunne snakke med vores svigerdatter og søn, men vi er også dybt taknemlige for at de har en skøn familie tæt på sig, som vi også har fået lov at være en del af.

Lige pludselig får vi tid igen, og så kan bilen nærmest selv finde til Trondheim. Indtil da må små videoer og samtaler på messenger lindre savnet.