torsdag, december 25, 2008

GODE RÅD MANGLES


Der skal lagkager på bordet i morgen til julehyggen, og det skal jeg stå for.

Og nu synes jeg, det er så idefattigt med lagkagebunde lagt sammen om flødeskum og frossen bærsymfoni, det er den eneste lagkage, jeg kan finde ud af.

Jeg har lyse lagkagebunde, frosne frugter i fryseren, bananer, dåseananas, chokolade, nougat, marcipan og fløde. Har du en ide til en lagkage, som kan lægges sammen i aften, jeg skal jo på arbejde i morgen?

8 kommentarer:

  1. Du kan rulle marcipan ud til at "overtrække" lagkagen med.

    Annanas og nougat lyder som lækkert fyld.

    Og så ønskes du og dine en Glædelig Jul.

    SvarSlet
  2. En eller anden form for chokolade eller nougatcreme sammen med banan smager fantastisk! Jeg plejer faktisk at snyde og bruge nutella sammen med bananskiver! :)

    SvarSlet
  3. 250 g nougat smeltes over vandbad og køles lidt af. 2½ dl piskefløde piskes til skum. Tilsæt evt. lidt kakao. Med en dejskraber vender du forsigtigt den smeltede nougat i skummet, og vender, stadig forsigtigt, indtil du har en ensartet creme.

    Over hver bund fordeles først nougatcremen, og derefter drysser du med frosne bær eller ananas.

    Hvis du har et par modne avocadoer kan du lave en lækker creme, der også vil harmonere fint med både frosne bær eller ananas.

    Du blender avocadoerne til en ensartet masse, samt pisker fløde til skum, tilsat lidt sukker. De to ting vendes forsigtigt sammen, og fordeles over to bunde, der drysses med bær eller ananasstykker.

    Det øverste lag skal bare være flødeskum pyntet med et eller andet, man lige kommer på. Eventuel revet, eller høvlet chokolade.

    Klassikeren her i hytten er mosede bær i første lag, mosede bær vendt med flødeskum i andet lag, rent flødeskum på toppen, der pyntes med et eller andet, feks. nogle hele pæne bær. Man kan eventuelt tilsætte lidt knuste makroner i første eller andet lag.

    SvarSlet
  4. Den enkle version herhjemme er en dåse ananas der lige blendes og hældes i en si så den værste væde kan løbe fra. I mens dette klarer sig selv pisker du ½ liter fløde med lidt vanille og har du noget mørk chokolade så hakkes det groft! Så lægger du lagkagen sammen med ½-delen af ananas-mosen på den første bund, så 1/3-de, flødeskum og lidt hakket chokolade, næste lag laves lige sådan og det resterende flødeskum og chokolade pyntes kagen med, tager ikke meget mere end 5 min i alt og smager så englene synger!

    SvarSlet
  5. fru green, tak i lige måde, og marcipan som overtræk lyder lækkert :-)

    belle blues, uhm siger jeg bare :-)

    Sifka, tak, her er der jo masser af ideer til at eksperimentere med :-)

    Birgitte, tak, jeg skal jo lave 4 lagkager, så nu kan jeg rigtig komme i gang med alle I fires forslag :-)

    SvarSlet
  6. Nu har du jo fået fine forslag, Lene, så jeg vil nøjes med at ønske dig en god 2. juledag, og god arbejdsdag :o)

    SvarSlet
  7. jeg har slet ikke haft tid til min(e) daglig(e) tur(e) i blogland, og har derfor heller ikke set din "efterlysning". Kan dog se at du har fået masser af gode råd og håber du også har fået lavet fine og skønne lagkager.

    SvarSlet
  8. madame og kagekone, jeg fik lavet fine lagkager og rigeligt ;-)

    SvarSlet