16. DECEMBER

Mørket udenfor har været markant, så billeder er det så som så med, jeg må blot konstatere, at jeg og mit kamera ikke kan finde ud af at tage billeder indenfor i sådan et vejr. Så miniferien har været fyldt med gode oplevelser men meget få billeder.

Jeg har nærmest følt mig i udlandet, Nørrebro er virkelig en koloristisk plet at færdes i, og jeg har nydt at trave i gaderne og se og høre islæt fra andre lande.


Datteren præsenterede mig for små sjove butikker, og lørdag fik vi eftermiddagste i en lille tecafe. Lækre scones med lemon curd og en god kop te blev indtaget i en lille dukkesalon, og skulle man være fristet, var der også en lille butik med te og småkager, så stemningen kunne tages med hjem.

Søndag blev der arbejdet igennem, landmanden kom over, og mens datteren var på arbejde, savede og sømmede vi, så der efterfølgende var styr på de tre piger fra Jyllands sko. Landmanden var målløs over alle de sko, men nu er han jo også gift med en kvinde, som max har 6 par sko inklusive sandaler og træsko, så han kender slet ikke til den side af kvindelivet ;-).


Ved midnatstide sluttede sønnen sig til os, så mandag var vi samlet hele familien og begge de unge mennesker fik deres adventsgaver. Jeg kan nu sætte kryds ved projekt poncho og halstørklæde, billeddokumentationen er desværre mislykkedes.

Alle de tre unge damer havde flere projekter til handymanden / landmanden, så de sidste ting blev hængt op rundt omkring, mens sønnen og jeg gik på indkøb.

Herefter var det tid til Tivoli og julehygge, det var koldt, men dejligt. Årets første brændte mandler, 1 pose pr. person, blev indtaget. Det er fast tradition, siden børnene var noget yngre end i dag, at årets juletur til Aalborg startede med indkøb af mandler. I år var turen så henlagt til Tivoli, det var slet ikke så ringe en erstatning.


Vi nød de små boder, lysene og stemningen, de små ildsteder rundt omkring i parken var skønne at varme fingrene på, mens gløgg og varm kakao blev indtaget.

Miniferien sluttede af med et brag af en koncert, gospelkoret Oikos, som datteren er en del af, sang i St. Johannes kirken. Sikke en klang, rytme og musikalitet, og mest af alt en glæde ved sangen, som smittede. De havde fire sangere fra et amerikansk gospelkor med som solister, så vi fik virkelig den originale gospel ind i kirken, jeg smiler stadig ved tanken.

Nu er det blevet hverdag igen, og vi er lidt matte i sokkerne, klokken var midt nat, inden vi ramte matriklen herhjemme, men i aften kan vi slappe af, så det går nok.