torsdag, december 25, 2008

LENE, NU MED CHOKOLADEFABRIK

Hvor meget jeg egentlig har savnet dem, gik op for mig i går, og det er jo ikke, fordi jeg ikke ser dem, men det er sjældent, vi er samlet alle sammen her hjemme.

De skulle lige vænne sig til det faktum, at de kommer hjem og så er det jul, ikke noget med decembers måneds forberedelser, som gør en stemt og klar til julefest, men fra den ene dag til den anden. Den ene har skullet flytte, den anden har haft skolegang og læreplads i hovedet, så julestemningen var ikke helt til stede.

Den kom vist snigende inde i kirken. Vores kirke var blevet smukt restaureret, den fremstod lys, varm og med muligheder for en moderne gudstjeneste samtidig med den gamle landsbykirke stadig var der. Præsten holdt som sædvanlig en dejlig prædiken helt nede på jorden men med ord, som satte tankerne i gang. Og der blev hilst på gamle skolekammerater og faster, tante, onkler og kusiner og fætter.


Aftenen gik som den skulle med salmesang, læsning fra børnebiblen, gaveudpakning og så kom godtefadet på bordet.

Det stod børnene for at arrangere og pludselig skreg de af grin ude i køkkenet, og det var der, jeg ganske enkelt måtte erkende, at jeg savner dem i min hverdag, for hvor var det dejligt at blive til grin!


Mor du har jo købt hele butikken, det må hedde mor og chokoladefabrikken! Jep, vi skal da ikke mangle noget. Mor vi spiser aldrig skumfiduser? Nu har vi godter, hjemmelavede og hjemmebragte, helt til næste år.

Og så er lykken at gå rundt 1. juledag og spise bløde småkager og drikke te, mens alle de andre sover! Arbejdsugen starter først i morgen, jeg skal hygge mig, hele dagen.

11 kommentarer:

  1. Det lyder så dejligt, Lene! Og jeg sagtens forstå, du savner dine børn.
    Ha' en rigtig god 1. juledag :o)

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde madame :-)

    SvarSlet
  3. Jeg var til katolsk midnatsmesse for første - men ikke sidste - gang! Det er en dejlig tradition med det kirkelige også - det hører med!

    Hav en dejlig juledag med dine børn hjemme omkring dig!

    SvarSlet
  4. Tak Nille, midnatsmesse kunne jeg godt tænke mig at prøve. Det må hvae været stmeningsfyldt.

    Og alle sover, selv gemalen, så jeg sidder her og hygger mig ved computeren :-)

    SvarSlet
  5. Hvor lyder det hyggeligt, Lene. Jeg hygger mig også med mine - det gør ikke hyggen mindre at de er voksne.

    SvarSlet
  6. Det er altså en helt speciel morgenstilhed, man finder på juledag. Nyd din dag:)

    SvarSlet
  7. Måske godterne holder til næste år - men næppe til næste jul.

    SvarSlet
  8. Betty, nej glæden er stor :-)

    Sifka, og jeg plejer jo at arbejde, så det er nydelse :-)

    Pollyanna, jeg ville blive forbavset hvis godterne holder en uge ind i det nye år ;-) også selvom vi kun er to tilbage på søndag igen :-)

    SvarSlet
  9. Jeg kan godt forstå, du savner dine børn,og skumfidur er de vokset fra,ja tiden går og om nogle år komer der måske nogen til jul, der gerne vil have dine skumfiduser.
    Jeg hørte julegudstjæneste i Tv.præsten var en kvinde,hun prækede så alle kunne forstå

    SvarSlet
  10. Hvor er det dejlig læsning - det varmer min lidt frossen krop. Lyden, smagen og duftene - det hele går op i en højere enhed...

    SvarSlet
  11. Conny, jeg tog skumfiduserne med til julegilde, så var de afsat :-)

    Godt at læse Marianne :-)

    SvarSlet