Om alt går vel får vi det sidste høstet de næste tre dage. Regnvejret er gået udenom os, landmanden viste mig det på radarbilleder her i eftermiddags, da jeg kom hjem. Taknemlighed kaldes den følelse vist, der strømmede gennem kroppen.
Al vores halm bliver snittet og pløjet ned i jorden igen. Naboen har store flotte rundballer stående på marken, det har vi også haft tidligere, og vores børn elskede at klatre rundt på dem, og var de flere, skulle de se, om de kunne trille dem lidt. Landmanden stablede endog ballerne til en slags borg, hvor de hoppede rundt og legede. Kom de til skade? Tja jeg har da været på skadestuen en gang, men ellers finder børn jo hurtigt ud af at gebærde sig, så de ikke kommer til skade.
De fleste af mine farbrødre og fastre(jeg havde 7 af hver slags;-) havde små landbrug, så jeg har som barn også siddet på halmlæs, mens de blev stakket, og når de blev kørt hjem til gården. Der var lidt feriestemning over det, og også i dag kan jeg godt føle den stemning, når landmanden og medhjælper først kommer ind kl. 22 for at spise aftensmad. Alle de normale rutiner bliver brudt lidt op.
Jeg sidder her og er så let om hjertet, for et muligt problem på arbejde har løst sig af sig selv lige på den måde, jeg håbede på. Høstdage forude sammen med en friweekend, jeg glæder mig!
Hvor er det en smuk solopgang at stå op til :-) God høst :P
SvarSletDa jeg læste din indlæg, tænkte jeg: Ja, mangler jeg et par grader på humørkurven, kan jeg altid kikke forbi Lenes blog. Tak, Lene fordi du er der med dagligliv, høst og solopgange.
SvarSletKnus fra engen ;-)
Tak Anette :-)
SvarSletJeanette Mariae, jeg er rigtig glad for at du synes det, knus fra mosen :-)