tirsdag, august 05, 2008

6 SMÅ ORD

Jeg har ventet på dem, jeg har vidst, de snart kom, det lå ligesom i luften, nu hvor kartoffeloptagningen er gået i gang, jeg havde bare håbet, at der lige gik en uge eller to mere, førend manden i mit liv sagde dem:

”skal vi ikke flytte hjem igen?”

SUK jeg er aldrig klar til at drage fra sommerhuset, men i år er jeg slet ikke klar.

Først da jeg kom hjem fra Østrig, mærkede jeg, hvor dejligt det havde været at være i en tidslomme i 9 dage uden forpligtigelser, uden mine egne og andres forventninger til, hvad jeg kan tilbyde. Jeg var så langt nede energimæssigt før min ferie, som jeg nogensinde har været, jeg trængte virkelig til ferie.

Og når jeg er i sommerhuset, kan jeg lege ferie lidt endnu, selvom vi begge arbejder.

Men det er upraktisk, nu hvor vi går en travl tid i møde.

F.eks. i dag, hvor jeg bogfører på livet løs her hjemme, så kommer lastbilen, der skal afhente kartoflerne 1 time for tidligt, der står også en elektriker og skal tale med landmanden, jamen så må jeg ud og sortere lidt, så vi kan blive færdige, og alle ting kan klappe.

Så jeg skal nok flytte hjem i dag, men jeg gider ikke ;-)

7 kommentarer:

  1. Åh, Lene. Jeg behøver vist ikke at fortælle dig, at jeg også kender til det, du beretter om. Bare jeg kunne gøre en smule for dig! ;-)

    SvarSlet
  2. selvom du har et godt hjem, så behøver du jo ikke overrende det ;)

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt forstå du har lidt svært ved at forlade sommerhuset og at du du stadig synes du har ferie når du er der.For i hverdagen har du jo faksisk to Job.
    Mange hilserne Conny

    SvarSlet
  4. Øv! Jeg ville også have lyst til at blive, hvis det var mig, men når det er sagt, så bor du altså ikke så ringe, Lene ;-)

    SvarSlet
  5. Jeanette Mariae, det bedste lige nu ved at være hjemme er at jeg kan blogge :-)

    Helle, jeg har nu ikke tænkt mig at rende af pladsen, jeg skal bare lige vænne mig til hverdagen igen :-)

    Conny, dit sommerhus ser også ud til at ligge det rette sted :-)

    liselotte, du har ret, du har ret :-) jeg skal også bare lige vænne mig til det :-)

    SvarSlet
  6. Præcis sådan forlænger man ferien, altså ved at køre på arbejde fra sommerhuset, nu er min melankoli ved at fortage sig, men det holder hårdt i år..

    SvarSlet
  7. Jette, det er dejligt at kunne forlænge ferien på den måde, jeg glæder mig hvert år til at flytte derop :-)

    SvarSlet