onsdag, august 20, 2008

PROFESSIONELT

Man kan brokke sig meget over offentlige instanser og telefonventetid, men i dag har jeg oplevet professionel vejledning.

Datteren er flyttet til København, har fundet job, har fundet værelse og meldt sig til et tegnekursus, som ikke er SU berettiget. Dvs. hun har brug for alle de penge, hun kan tjene, så spørgsmålet var, hvordan hendes nye skattekort skulle skrues sammen.

Jeg lovede at tage mig af kontakten til SKAT, jeg kom hurtigt igennem til en venlig medarbejder, som lynhurtigt gav et godt råd og stillede mig videre til vedkommende, der kunne ændre skattekortet. Her mødte jeg også en kompetent medarbejder, som lyttede, rådgav og udførte opgaven. Jeg ved godt, at man selv kan gøre det, men vi var i tvivl om, hvad der var bedst, så jeg følte mig i gode hænder.

Nu er det ordnet, og datteren nyder København bortset fra fredag morgen, hvor hun kom ned på gaden, her var cyklen blevet låst med wire til et gelænder, hvor der også stod en anden cykel, kl. 1 om natten. Cyklerne var væk! Velkommen til København, nu har hun købt en ny brugt cykel med to låse, så ser vi, hvor længe det holder. Her var der vist også professionelle på spil.

2 kommentarer:

  1. åh de cykler og København...de to ting passer vist ikke sammen...Min søster kører stadig på sin gamle brugte, som hun købte da hun gik på uni... For alt hvad der hedder nye cykler, dem skal man vist tage med sig op i lejligheden...

    SvarSlet
  2. Anne, og den her var slet ikke ny ;-)

    SvarSlet