FAGLIG SELVUDSLETTELSE?

Mit fagblad giver mig tit artikler eller små notitser, som får mig til at tænke.

I denne uge er det fagredaktøren Jette Bagh som er klummeskribent.

Hun tager udgangspunkt i et brev fra en ægtefælle til en apopleksiramt mand, som har læst et masterprojekt om hvordan raske ægtefæller oplever livet med en apopleksiramt.

Ægtefællen finder dels mange genkendelige følelser, som hun troede, hun var alene om, dels undrer hun sig over, at der er sygeplejersker, som forsker og ved så meget om dette område.

Jette Bagh skriver herefter om vores sædvanlige ”vi vil gerne gøre en forskel”, at det er for slapt, det siger ikke noget om den viden og ekspertise, vi har:

”Begrav "vi gør en forskel" dybt under jordens overflade på et hemmeligt sted. Erstat den udvandede floskel med konkrete beskrivelser af sygepleje. Det handler om selvagtelse og om at tænke sig ind i modtagerens begrebsverden. Der er ikke nogen almindelige borgere, som f.eks. ved, hvad et tryksår er, hvorfor det opstår, og hvordan det kan forebygges.

Næste gang du bliver spurgt, hvad du laver, så svar:
"Jeg er sygeplejerske på medicinsk afdeling, og jeg arbejder med at screene og finde ældre mennesker, som er i risiko for at få tryksår. Jeg forebygger tryksår med hjælpemidler som specialmadrasser, korrekt ernæring og hurtig mobilisering."

Når du fortæller, så lad være med at ligne en, der kryber langs panelerne af skam over at sige noget så banalt til et andet menneske. Det er ikke banalt, men yderst basalt, for hvis det ældre menneske først får sit tryksår, er der både lidelse og penge på spil.”

Jette Bagh mener dels skal vi sygeplejersker være dem, som sætter ord på sygeplejen og dels er vi ved at udslette os selv, når projekter som ovenstående ikke kommer ud til pårørende og andre hospitalsansatte.

Det sidste kan jeg kun sige højt ja til, jeg har nu skrevet til hende i håb om, at jeg må få projektet tilsendt.

Og JB slutter:
”Derfor: Fortæl om dit arbejde. Det styrker selvagtelsen og er en god øvelse, og borgerne får vished for, at sygepleje er mere end håndelag og et stort hjerte.”

Egentlig er det lidt det, der fik mig til at starte min blog, bloggen er så kommet til at handle om andet end sygeplejen, men gennem mine indlæg om apopleksi og sygepleje er jeg blevet mere bevidst om, hvad det er, jeg kan, og hvorfor mit arbejde som sygeplejerske er fuldt ud lige så vigtigt som fysioterapeuten, ergoterapeuten og lægens på en apopleksiafdeling.