torsdag, august 14, 2008

I SAY A LITTLE PRAYER

På vores motorcykeltur rundt i alperne i Østrig stødte vi meget tit på små altre eller kapeller. Først troede jeg, de var der, hvor der var sket mange ulykker, men de var også på små veje, og den korsfæstede Jesus hang også på bygninger, så det er nok mere den katolske tradition for flere synlige symboler.


En af dagene var vi kørt til Italien, vi havde læst om Reschen sø og et kirketårn. Historien stod skrevet på flere sprog i informationshytten ved søen, den blev kaldt en tragedie. Efter 2. verdenskrig ville man skabe mere energi og besluttede derfor at inddæmme to søer og lade dem oversvømme en stor og frodig dal.

Beboerne blev tvunget væk fra deres huse og gårde, alt blev revet ned undtagen kirketårnet, og så lod man dalen oversvømme. 22 meter steg vandet og i dag er der en stor sø med et kirketårn ude i vandet. Indbyggerne i dalen fik ingen erstatning, de måtte klare sig så godt, de nu kunne.


Tæt ved parkeringspladsen lå en lille kirkegård, og herinde var et lille kapel, som vi kiggede ind i, her var stille, køligt og lys brændte. Et sted til bøn og tanker, et sted til at stoppe lidt op i dagens gøremål og sende en kærlig tanke til dem, vi har mistet, og det gjorde vi så.

6 kommentarer:

  1. Hvilken smuk fortælling denne morgenstund. Det virker så uforståeligt, at myndighedene gennemtrumfer tiltag, som du fortæller om. Det er vist ikke meget anderledes i dag, selvom folk nu får lidt kompensation.

    Og kirkerummet. Jeg elsker steder, som dette. De trækker mig som en magnet.

    Og billedet. Jeg føler helt den ro, der er i det lille kirkerum med lysene. En dejlig morgengave at få. Tak for det, Lene.

    Ønsker dig en vidunderlig dag. Her blæser og regner det kraftigt ;-)

    SvarSlet
  2. Uanset om man er meget, lidt eller slet ikke kristen, så er der en ro som alle kan have godt af suge til sig - vi har jo alle brug for at tænke tanker og bare være :)

    SvarSlet
  3. Det er altid en smuk oplevelse at besøge kirker og kirkegårde i andre lande. Selv om jeg ike er troende, er der netop en dyb fred over disse steder. Det er smukke billeder - men rystende med byen, der blev oversvømmet.

    SvarSlet
  4. Det var vel nok en fantastisk fortælling Lene. Tak for den. Og som andre har sagt det - smukke kirker og kirkerum er fantastiske steder at finde ro i sjælen :-)

    SvarSlet
  5. Gad vide, hvordan det er gået disse familier, og hvordan deres efterkommere har det med den sø.
    I dag er det jo i Kina, vi senest har hørt om opdæmmede søer for energiens skyld - og her drejer det sig vist om endnu flere mennesker.
    Så er det godt at kunne gå ind i et kirkerum og lade roen falde på sig.

    SvarSlet
  6. Jeanette Mariae, tænk lige nu kan jeg slet ikke huske hvordan vejret var i går ;-), men dagen i dag er smuk, håber den også er det hos dig :-)

    Helle, det er så sandt, små åndesteder har vi alle brug for :-)

    Madame, jeg føler også freden, og historien, syntes jeg, var underligt at læse, der hvor alt var smukt, da mindede kirketårnet om en anden historie

    Fru koch, jeg har det som jer, og lige nu tænker jeg over hvorfor de rum giver fred og ro?

    Conny, det snakkede vi også om. Tange sø i Jylland er jo også inddæmmet landbrugsjord, såvidt jeg husker,men om der var bygninger involveret, kan jeg ikke huske lige nu.

    SvarSlet