torsdag, september 06, 2012

DET KAN MAN IKKE

så må man låne. Egentlig skulle de første linjer i indlægget ikke være de foranstående, men på løbeturen, hvor jeg tænkte over indlægget, kom de automatisk frem, da jeg tænkte på overskriften. Sjovt som ting hører sammen, de har højst sandsynligt ligget inde i min hjerne et sted, lige siden mine første skoleår. For det er jo der, midt i regnetimen (dengang hed det ikke matematik), at sætningen blev lært. “Træk 25 fra 120”, så lærte lille Lene først at skrive 100, nedenunder blev der skrevet 25, så det passede sammen. Foran blev skrevet –. Så gik regnestykket i gang. “5 fra 0, det kan man ikke, så må man låne” Hvorefter der blev sat streg over totallet i 100, dernæst blev der sat et ettal foran 0. Så hed det pludselig “5 fra 10, det kan man godt, det bliver 5” :-) Da min datter begyndte med de regnestykker, havde de en helt anden metode, som jeg ikke forstod en dyt af, noget med hat og støvler, men vi lærte da begge to at regne stykkerne.

P1040299

Nå men det man ikke kan, men som jeg alligevel gør, er at koge nye kartofler til kartoffelmos (og det bliver en rigtig god mos!). Så jeg har lige hentet flotte bagekartofler ind, som skal forvandles til kartoffelmos som tilbehør til en gullasch. Jeg håber på høstvejr, selv om der loves regn sidst på eftermiddagen. Jeg skal være sammen med mine kolleger den sidste del af eftermiddagen og første del af aftenen, vi skal høre om den konference, 4 af mine kolleger var til i foråret. Derfor skal aftensmaden laves nu, ligesom der skal smøres eftermiddagsmadpakker.

P1040301

P1040307

 

 

 

 

 

 

Huset er gjort rent, ikke af mig, men jeg har ryddet op, set film, løbet en tur, og nu skal der vaskes tøj, handles ind, laves mad, smøres mad, og et bad kunne måske også være på sin plads. Det har jeg 4½ time til. Sæt i gang Lene!

P1040296

God dag til dig, her er dagen startet godt, det kan kun blive en god dag.

18 kommentarer:

  1. Man kan da lave kartoffelmos af alle kartofler!
    De er i øvrigt superflotte, jeres kartofler - vi må have købt af jer til resten af vores ferieforbrug til efteråret :-)

    Du efterlyser ideer til andet end biksemad til stegt kød, men biksemad kan jo være mange ting: Prøv fx at skære det i tynde strimler, lav en dyppelse af noget chili- eller sur-sød sovs og svits det sammen med lidt kogt, frisk pasta eller nudler ... prop tomater eller andre grønsager ved efter lyst og lagerbeholdning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det mener jeg også, men kloge hoveder siger at kun gamle kartofler dur og helst melede, jeg er uenig. I må helt sikkert have kartofler med :-)
      Den der dyppelse, skal den også svitses og har du en opskrift på det ? :-)

      Slet
  2. Ja det blir som regel en god dag når den starter bra.
    Hjemmelaget potetmos er godt.
    Ønsker deg en fortsatt god dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid jeg elsker kartoffelmos :-)

      Slet
  3. Det er dejligt, man altid kan låne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det er så godt :-)

      Slet
  4. Man må klippe og klistre hvor man kan!! :)
    Jeg har to børn som hader kartoffelmos af et godt hjerte.. Og jeg glæder mig til de flytter hjemmefra for så skal jeg have hjemmelavet kartoffelmos hver uge. Det er desværre de to yngste - så det har lange udsigter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Stine, nemlig :-) En af vores var heller ikke vild med det som barn, men spiste det dog.

      Slet
  5. -så må man låne, var også en del af min skoletid. I dag skal hvert barn nærmest have sin egen metode..... (jeg er også matematiklærer, så det......)

    Mine 4 børn har ikke elsket kartoffelmos, så det har vi ikke på menuen så tit. Men jeg kan godt lide det, når andre laver det. Her står den på købe kartoffelsalat og frikadeller fra fryseren, for jeg skal passe børn i aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, mange metoder? det kan jeg slet ikke have med at gøre, de skal da gøre det på min måde ;-)

      Slet
  6. Hihi.. præcis sådan har jeg også lært at trække fra.. og med helt de samme ord..
    Jeg ved godt vi er samme årgang, men vi er næsten fra hver sin ende af landet, og alligevel har vi lært det på helt samme måde. Det er da sjovt. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det er sjovt :-) Så kunne man også flytte skole uden at der skete noget ved det ;-)

      Slet
  7. Hvor er hun flot - hende din engel med indadvendte fødder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sigrid, det er fra mine forældres hus, jeg nyder at se på den og tænke på mine forældre :-)

      Slet
  8. Jeg kan kun regne på den måde - lånemetoden altå, men det går meget godt. Men jeg er sur for jeg har siddet hele dagen og ventet på en mand der skulle hjælpe mig med rengøring af bonede gulve æv æv. Jeg er jo ikke 20 år mere.
    Knus Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv Marianne, der er ikke noget værre end at ventetid, og her hjælper lånemetoden ikke :-)

      Slet
  9. Nåh, der er da en stak byg høstet. Så skrider det fremad med høsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, det skrider fremad, langsomt, men fremad :-) Og så er jeg imponeret over at du kan se, at det er byg!

      Slet