fredag, september 14, 2012

FREDAGSTANKER

Det blev en dejlig dag i går, men også en hård dag. Jeg drog hjemmefra kl. seks og kørte ind på gårdspladsen kl 19.30 igen, 13½ time fordelt på 6½ times temadag og 7 timers kørsel. Vi røg ind i morgen og aftentrafikken ved Vejle, som kombineret med vejarbejde gav meget langsom kørsel. Oplægget gik rigtig godt, og vi blev inspireret af de andre oplæg, det satte tanker i gang. Flere af oplægsholderne satte det historiske perspektiv på det at være pårørende, og hvad en stuegang var, og historiens vingesus gav inspiration til tanker om, hvordan netop de temaer var hos os. Adre fortalte om nye måde at hjælpe pårørende til at have en ligeværdig samtale med et afasiramt menneske. Og sådan skal et godt oplæg gerne fungere. Vi havde rigelig tid til at snakke sammen under bilturen, og jeg er altså bare så glad for min kollega. Før hun blev min sparringspartner, havde jeg også andre, men der var det mig, der hele tiden trak læsset. Nu har jeg indtil flere kolleger, som jeg kan udfordre og blive udfordret til at tænke gode tanker om sygeplejen. Det er en stor gave.

Gaven fra Hjernesagen som tak for oplægget, vidste vi, havde noget med t-shirts at gøre, for vi var blevet bedt om at sende vores blusestørrelse. Jeg havde dog tænkt, at en T-shirt med Hjernesagens logo på maven nok ikke ville blive brugt ret meget. Stor var dog vores glæde, da vi åbnede pakken på hjemturen og fandt en løbetrøje med et herligt logo på ryggen og den nye Tina Dickow CD. Den trøje vil jeg være stolt af at promovere og jeg vil glæde mig til at lytte til musikken. Denne gang vil jeg læse teksterne først, det har jeg tidligere gjort og dermed kommet en ny vej ind i musiken.

P1040368

Tre aftenvagter banker på døren, jeg starter dagen langsomt i bevidstheden om, at dagen kan slutte med fuld fart over stepperne. Bloglæsning rundt omkring minder mig om, at livet er en gave, at der er meget at være taknemlig for, og at det ikke er en selvfølge, at livet altid er godt. Må din fredag være god mod dig, og må du møde andre med gode intentioner.

13 kommentarer:

  1. Ja, du har fuldstændigt ret, livet er en gave, vi skal være taknemmelig for og især i de perioder, hvor det går os godt.

    Ønsker om en dejlig fredag er hermed sendt i din retning.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en berigende aften ... så er det nok okay, at dagen blev lidt lang, kan jeg forestille mig :-)
    Herlige billeder af din mand med hund - de minder mig (ikke overraskende) om min svoger, når han træner sine hunde - det er bare så fascinerende at opleve det enestående samspil mellem hund og herre.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak Ellen, det var nu en berigende dag, aftenen blev brugt på at køre hjem i :-) Og samarbejdet hund-mand er spændende at se på.

      Slet
  3. Lige et hurtigt godmorgen og god dag til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og god morgen og tak til dig, Helle :-)

      Slet
  4. Lækker gave I fik, og rigtig god fredag til dig Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, ja det var bedre end vin og blomster :-)

      Slet
  5. Dejlige gaver - godt fundet på! Og ja, livet er dyrebart og uforudsigeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, vi syntes det var en super ide, det håber jeg også de andre vil synes :-)
      Og smukke ord at sætte på livet.

      Slet
  6. Tina Dickow har tilsyneladende gjort det igen. Og med din gode løberutiner er t-shirten jo heller ikke af vejen. Den faglige dag var vist også ligesom en gave, lyder det til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er endnu ikke nået til at lytte til CDen ;-) jeg vil jo læse teksterne først- hele dagen var en dejlig gave.

      Slet
  7. Skønne gaver at få - god ide :)...

    SvarSlet