AFTENHYGGE

Inden jeg nærmest var kørt ud af indkørslen i går, regnede det, så nu har jeg da rigelig mad og indtil flere madpakker med smurte boller. Egentlig skulle jeg være i plejen i dag, men der er nok folk til, at jeg kan gå fra og fortsætte mine forberedelser til nye tiltag på afdelingen. Skønt!

Aftenen i går blev lige så hyggelig som forventet og med nye vinkler  på behandlingen og pleje af apopleksipatienter. Det er altid godt at få faglige snakke krydret med hyggesnak. Jeg er så heldig med mine kolleger, jeg holder af hver og en, og jeg bliver fagligt udfordret af dem alle, og de gør mig så stolte af vores afsnit. Vi er ikke perfekte, vi fejler, vi har hver vores styrker og mangler, der er dem jeg “klikker” bedre med end andre, men sammen udgør vi en stærk enhed. Da vi havde Dansk Selskab for Apopleksi på besøg med en videnskabelig aften, hvor vi var 6 sygeplejersker, der forelagde noget af det, vi arbejdede med på afdelingen, sagde en af vores overlæger; jeg er så stolt af vores sygeplejersker, den viden og det engagement er fantastisk. Det er inspirerende og udfordrende, når alle har en mening, og når alle byder ind med viden og ideer. Ind imellem, når jeg synes, der er meget fokus på brok og beklagelser bl.a. pga. besparelser, kan jeg godt køre lidt træt i det, men et eller andet sted henter vi styrke og energi til at fortsætte, og så kommer der dage, hvor der er ro på afdelingen og hvor der genoplades. Sådan en aften, som mine 4 kolleger havde planlagt i går, giver fuld styrke på batteriet igen.

Må din dag give dig energi.