Dagen startede tidligt, nærmere bestemt kl.5.30, sønnike ringede, de var færdige med LAN, og når man går på et gymnasium med et stort opland, så har man kammerater vidt omkring, så det var 22 km i tæt tåge.
Bagefter fik jeg sovet lidt inden jeg begav mig til barndommens land. Tarzan skulle retur til mine forældre, og jeg benyttede chancen til at få et par timer alene med mine forældre.
Stearinlys, rundstykker, god musik indspillet med lillebror og tid til snak.
Senere en tur ud i haven, hvor jeg fik nye blomster med hjem til vaserne.
Det var ren afslapning, og jeg nød det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar