fredag, oktober 13, 2006

DRIKKELIG BELØNNING

I eftermiddags drog landmanden og jeg ud i Lizelotte land, nærmere bestemt i nærheden af Storvorde. Her ligger Landkær bryggeri, som foruden at brygge sodavand også har et mosteri. Her kan private komme med deres æbler og få ren æblemost i retur.

Navigatoren var vist ikke opdateret, ihvert fald kom vi af en omvej, men de er jo ikke de værste, så vi kørte på Kanalvej og Langelinie og til sidst kørte vi langs Lindenborg å. Vi følte os helt hensat til sydligere egne, det mindede om kanaler, husene lå tæt ved vandet, bådene var trukket op på bredden, og til sidst kørte vi over en bro, her var der ro og skønhed.



Vi fandt Landkær og afleverede 90 kg. æbler og 160 kr, og kørte derfra med 90 flasker ren æblemost, som jeg vil nyde at drikke som belønning for mine blå mærker, ømme muskler og en dejlig dag.

8 kommentarer:

  1. Hvor er der smukt!

    SvarSlet
  2. Ja det var virkelig smukt, så vi var nødt til at stoppe og nyde udsigten.

    SvarSlet
  3. Tænk at man stadig kan det. Da jeg var barn havde jeg en legekammerat, hvis forældre gjorde det samme og de falsker med æblemost er bare noget af det bedste jeg har smagt.

    SvarSlet
  4. Der er nemlig SÅ smukt deroppe...

    Lene, jeg har drukket RIGTIG mange æblemost fra Landkær. Min søsters svigerforældre havde en gård ved Klarup (Connys svigermor bor der stadig) og de fik lavet æblemost på Landkær.

    Vi fik også altid billige sodavand der fra - dengang var etiketterne med lokale billeder, f.eks. Lindenborg...

    SvarSlet
  5. Fru Geen,jeg glæder mig også til at smage dem, det er mange år siden sidst jeg smagte æblemost :-)
    Lizelotte, der var virkelig "højt til loftet" der, jeg troede kun det var i Store Vildmose,det fandtes ,-), der er godt nok mange smukke steder her i Danmark.

    SvarSlet
  6. Jeg kan godtnok heller ikke klage over det sted, jeg bor nu. Der er mange dejlige steder i trekantområdet - f.eks. ved Rands Fjord mellem Fredericia og Vejle - der er rigtig smukt!

    SvarSlet
  7. Ahhhh Lene, tak for indsigten!

    SvarSlet