Sønnike har altid haft en god fantasi, og da han var yngre, var han med mig i Netto, hvor han opdagede en dåse baked beans. "det er sådan nogle, cowboys spiser ved bålet, mor, sammen med noget kød og brød" Vi skulle selvfølgelig have mad som "cowboyderne", og heldigvis var der en opskrift på dåsen, så løg, oksefars,dåsetomater og baked beans blev indkøbt, og da vi kom forbi brødafdelingen, så havde de lige det brød, som cowboys spiste ifølge sønnike, nemlig et ciabattabrød.
Mere skulle der ikke til, og ikke noget med kartofler og salat, det har vi dog ændret siden med sønnikes anerkendelse (man bliver jo klogere og mere kostbevidst) I dag var det aftenmaden , og når datteren kommer hjem fra møde, skal vi ha risklatter til aftenteen. MØF
Vi blev færdige med kartoflerne i går, det blev fejret med smørrebrød fra delikatessen i supermarkedet, øl og sodavand. Vi nød alle at sidde sammen , folkene og vi fire, grine sammen, lade skuldrene sænke sig, senere skal vi ud og spise og lave en eller anden aktivitet, bowling er prøvet, gocart blev foreslået i går, nu får vi at se.
I dag har det stået i oprydningens tegn, maskiner bliver vasket og sat på plads, og landmanden og jeg tog ind og købte en stige så lang, for de bedste og største æbler sidder allerøverst oppe i træet, og dem vil jeg plukke i morgen på min sidste feriedag. Jeg har slet ikke nået, det jeg ville, men der står 24 tomme bilagsmapper, så det mål blev nået. Loftet må vente, til jeg får tid igen.
Heldigvis har jeg fri i weekenden, hvor vi skal være sammen med min mands familie. Vi skal hygge os, synge, gå ture, spille spil, nyde 24 timer sammen, 34 mennesker, og det er vist kun halvdelen af familien.
Gocart kan anbefales - det er sjovt ;-) Og til lykke med at kartoffelhøsten er vel overstået - så kan du nøjes med at passe et enkelt job i en periode :-)
SvarSletTak Lizelotte, ja jeg tror også det kunne være sjovt
SvarSlet