SØU

Jeg har aldrig været forvænnet med, at mine børn fortalte om deres dag. Lige fra børnehave lød det, hvis jeg spurgte til deres dag "aj mor , er for træt nu, kan det ikke vente"

Der kunne gå flere dage, men så skulle der fortælles, og så var det bare med at være nærværende og Slå Ørene Ud (SØU), for så fik jeg ind imellem fortællinger for en hel måned.

Som regel var det, når jeg var i gang i køkkenet, så jeg skulle passe på med ikke at blive distraheret af madlavning, for så blev der lukket for vandhanen. Ikke flere historier den dag.

Stadig i dag gælder det samme for sønnike, han bruger det meste af tiden foran computer eller sammen med kammeraterne, og er jeg ikke opmærksom nok, så lukkes der af.

I dag var der åbent, han kom ud i køkkenet, mens jeg lavede mad, og jeg nød snakken. Han fortalte om weekenden, som var gået rigtig godt. De havde jo haft computernat, ja han kaldte det "lagen" (troede jeg), indtil jeg bad ham om at stave det, LAN = local area network, så blev jeg så klog, men i dag havde han overskud til at acceptere sin mors nedsatte hørelse, som ind imellem giver skøre resultater.

De havde spillet "counter strike" og "battlefield", så her var der ikke tale om rock i synagogen , men kampområde i kirken. :-) Lige som han har nydt at have nogen at se op til, så får jeg at vide, at han nu også er en, som drengene kan bruge som rollemodel.

Datteren havde også været ud at samle ind til Røde Kors, og det havde været en rigtig god oplevelse.

To aftenvagter og så har jeg ferie, det bliver godt.