"Jeg vil hellere dø som 60 årig og så ryge, drikke og æde det, jeg har lyst til, end jeg vil sidde som 80 årig og have forsaget ALT" Ja det er mest mænd, jeg hører den kommentar fra.
Det siger sig selv, at de ikke er blevet hårdt ramt af deres blodprop/blødning i hjernen, for var de det, så sagde de ikke noget.
Nu er jeg sådan en pæn pige, så jeg taler pænt til mine patienter, men ind imellem har jeg lyst til at slå i bordet og sige til dem, at de er sluppet heldigt, de kan jo prøve at se sig omkring på afdelingen. Og den med død som 60årig af en blodprop, den holder ikke, for vi er rigtig gode her i Danmark, kun 1 ud af 10 dør indenfor 30 dage efter en apopleksi, så OK hvis de hellere vil sidde i kørestol som 60 årig i stedet for at være frisk frem til de 80 år. Jeg kan jo ikke udstede en garanti, og det er selvfølgelig det, de hænger deres trang til at fortsætte som hidtil op på.
Vi er mange, der tror, at det rammer da ikke mig, og som sådan kan det jo være svært at lægge sin livsstil om, men jeg må indrømme, det gør indtryk på mig, når mennesker, der er sluppet heldigt fra en apopleksi, end ikke overvejer, om de kunne ændre noget. Vi propper dem med piller forebyggende for dit og dat, vi prøver også at snakke om, hvad de selv kan gøre, men jeg ville ønske, at der var et ambulatorie, hvor man så patienter tre måneder efter udskrivelse. Nu er overskriften mænd, men kvinder har også samme holdning, de siger den bare ikke så markant.
Det kan være ret forstemmende at komme ind til os, vi går jo i gang med at finde risikofaktorer : overvægten ved man jo godt selv, det forhøjede blodtryk kommer tit bag på folk, det forhøjede blodsukker ligeså, forhøjet cholesterol kommer så oveni, og så spørger vi, om de ryger, om de drikker mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger, om de dyrker motion, her tror jeg folk efterhånden har lukket af. Hvad gør man så, ja det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg har ikke det rigtige svar.
Du rammer meget praecist her, du ser det jo ogsaa hver dag, saa det er vel meget naturligt.
SvarSletJeg synes det er trist og svaert naar de gamle i familien ikke er aerlige. Det er jo svaert at hjaelpe dem naar de ikke er aerlige omkring f.eks hvor sundt de spiser, hvor meget de drikker, hvor meget motion de faar etc.
I min familie har vi en et aeldre aegtepar hvor manden drikker for meget - det bliver nemt til 4 genstande til kl 17 drink, en halv flaske vin til maden og et par drinks om aftenen - han mener kun det er een drink, men hans drinks er STOOORE. Jeg saa at han siger til laegen at han helt sikkert drikker under 21 genstande om ugen!
Konen kan ikke rigtigt goere noget, hun gaar mest op i at manden har det godt og glemmer sig selv, glemmer at spise mange groentsager, glemmer ikke at spise fed mad og hvidt broed og hun har diabetes 2.
Det er trist og svaert at se paa og man kan ikke goere ret meget.
Jeg tager hatten af for jer der formaar at hoere og se dette hver dag og stadig tale paent og ordentligt, jeg tror jeg paa et tidspunkt ville faa nok og sige et eller andet ikke saa venligt. Der er en grund til at jeg ikke er sygeplejerske :-)
Maaske er min kommentar helt ude af en tanget, det undskylder jeg, det var de tanker dit indlaeg satte igang.
SvarSletSusan det med de mange tangenter er jo netop det der gør blogs spændende. Der er jo forskellige grunde til at folk vælger at leve som de gør, det har jeg respekt for, jeg ville blot ønske, at jeg havde de vise sten til at støtte og styrke dem i en evt. omlægning af livsstilen, men det er der ikke tid til på en akut afdeling.
SvarSletJeg har heldigvis aldrig haft den følelse af at den her patient kan jeg ikke passe. Men der er nogen hvor kemien er bedre med end hos andre.
Vi snakker også meget om det hjemme hos os. Lene, det er jo ikke kun ældre mennesker, det er også unge mennesker, der har den holdning - du ser dem bare typisk, når de som lidt ældre er blevet syge.
SvarSletVi forsøger at vælge en sund livsstil. Vi er ikke frelste eller perfekte, men vi er bevidste og vi forsøger.
Fordi: som du siger, er der ingen garanti for at blive gammel og være rask, bare fordi man lever sundt.
Der er nogen ting man selv kan påvirke, og så er der nogen arvelige faktorer, og sygdomme, der rammer blindt. De sidste ting kan vi ikke gøre noget ved.
Men fanden skulle stå i at dø som 60-årig, eller skulle sidde i kørestol, fordi man ikke har gjort de ting, man selv kan.
Vi ved godt det ikke er nogen garanti - med min far in mente, som var en slank, velpasset og sund ældre mand, som døde som 69-årig af en bindevævssygdom. Ja - dvs han var sund, indtil han blev syg. Men han gjorde det han selv kunne.
Og det har jeg også tænkt mig at gøre.
Ja sådan har jeg det også med mig selv, men jeg ved jo godt at du og jeg er priviligerede, Lizelotte. Der er mennesker, hvor det er uoverskueligt at gå i gang med at ændre levevis, og hvordan hjælper man så lige dem.
SvarSletEr det ikke saadan at man kun kan hjaelpe dem der erkender at de har brug for hjaelp.
SvarSletSaalaenge de ikke erkender at de boer aendre paa nogle ting, saa er det jo svaert at hjaelpe dem.
Som i eksemplet med den aeldre mand vi kender som siger til laegerne at han drikker hoejst 2-3 genstande om dagen naar virkeligheden er at han drikker 4-10. Saa kan det jo med nogen ting vaere svaert at finde den rigtige behandling og hjaelpe med de aendringer som maaske er noedvendige.
Du har ret Susan, og ingen af os kan hjælpe andre, hvis de ikke vil hjælpes.
SvarSlet