lørdag, april 14, 2007

FØR VI FIK BØRN

skete det jævnligt, at jeg tog en tur med traktoren efter arbejde eller om aftenen. I de travle perioder ser vi ikke så meget til hinanden, og så er det hyggeligt at sidde ude på det lille sæde og snakke med landmanden eller være stille sammen.


Nu er jeg begyndt igen. Eftermiddagsmaden blev smurt, og så gik jeg hen til det arbejdende folk. Jeg nyder at køre med, jeg får altid lidt viden koblet på om landbruget, og det er ikke så ringe endda.


I dag opdagede jeg en lille oase med små gule blomster midt iblandt brændenælder og skvalderkål, der blev lige plukket en buket til min lille vase.


2 kommentarer:

  1. Jeg fortalte lige mine unger den anden dag, hvordan jeg som lille 2 - 3 årig var med i marken, når mine forældre hakkede roer og travede op og ned af rækkerne sammen med dem, mens jeg fik fortalt Store Klaus og Lille Klaus af min far!
    Hyggeligt at det stadig er sådan på landet, at det kan være en familie ting - jeg troede egentlig ikke, det var sådan mere - hvis du forstår, hvad jeg mener?

    SvarSlet
  2. jeg forstår det godt Polyanna, og det er heller ikke sådan mere, vores børn har ikke været med på traktor, men vi har af og til taget teen med hen til landmanden og så siddet i grøftekanten. Det har været hyggeligt. Ligeledes har de i efterårsferier hjulpet lidt til derude, og det har også givet en familiefølelse.

    SvarSlet