DET LUGTER LIDT

Men det er kun i nærheden af gyllebeholderen, ellers mærker jeg ikke til, at næste skridt i markarbejdet er i gang.

Markerne er blevet tromlet, så det er lettere at køre med gyllebeholderen.Samtidig hjælper det også planterne til at optage mangan fra jorden.


Den lille traktor med gylleomrøreren er i fuld sving, den sørger for at gyllen er ensartet. Landmanden kører frem og tilbage med gyllesprederen, Laika og jeg tog en tur med i traktoren ned til den mark, landmanden og medhjælperen var i gang med. Laika lugtede lidt, for hun så sit snit til, mens jeg vendte ryggen til, at rulle sig i lidt gylle på vejen ved gylletanken.



Medhjælperen kører og harver bag gyllesprederen for at sikre en effektiv udnyttelse af næringsstofferne og for at hindre ammoniakfordampning. Sidegevinsten er så, at det også nedsætter lugtgenerne. Heldigvis er der ingen naboer, der skal have konfirmation eller runde dage, så vidt vi da ved. Vi har selv prøvet konfirmation et par dage efter gyllespredning, og det var kun landmanden, der kunne lugte noget, når han gik langt væk fra teltet og over bag ved bygningerne, vi andre bemærkede ikke noget.

Laika og jeg valgte at gå tilbage til gården langs kanalen, ned forbi den lille skov, langs den lille sø, hvor andrikken fløj op, men ikke anden, mon hun lægger på æg? Det må jeg spørge landmanden om, når han kommer hjem. Ved siden af søen er fodermarken med majsen, det har været et slaraffenland i vinter for råvildt, fasaner og andet dyreliv, der ligger mange afgnavede majskolber.

Det gjorde godt med en lille gåtur, der har været meget at se til på arbejde, men nu er det aftensmaden, der skal gøres klar.