jeg alligevel ikke kan sove mere pga. hoste, så kan jeg jo lige så godt påskemorgenblogge inden jeg skal gøre mig klar til dagens vagt.
Endnu er det mørkt udenfor, men når jeg kører hjemmefra kl. 6.15 er lyset ved at tage magten, og når jeg parkerer bilen ude ved sygehuset, så er lyset brudt igennem.
Sten Kalø forbinder jeg med nogle specielle bøger, jeg læste tilbage sidst i 70erne, så stor var min overraskelse, da jeg i min FDFtid fandt ud af, at han også er salmedigter. Den her salme, synes jeg, er passende på en påskemorgen til minde om håbet, der blev født på ny.
Og jeg elsker linierne:
Hver gang at jeg syns jeg ku helt la vær at være, står du her med livets nu, Jesus du min Herre.
God Påske
Mel.: Hans Dammeyer 1990
1
Du kom til vor runde jord,
barn, på bare fødder,
midt i engles julekor,
med Himlens frakkeskøder.
Du var dreng i Nazareth,
stod i tømrerlære,
skar dit navn i stort og småt,
Jesus, du min Herre!
2
Du sprang kådt i dåben ud,
ingen ku' dig kue,
Helligånden fløj fra Gud,
Johannes så en due.
Var der ondskab, folk som led,
djævelsk atmosfære,
du gav al din kærlighed,
Jesus, du min Herre.
3
Dagligt håb du tømred os,
vildt fra korsets planker,
døde for at være hos
din Far, med vore tanker.
Røveren fra Golgata
loved du at bære
med til Paradis den dag,
Jesus, du min Herre!
4
Påskemorgen stod du op,
du kan ikke bindes,
gravens sten er ikke nok,
og døden overvindes.
Hver gang at jeg syns jeg ku'
helt la' vær' at være,
står du her med livets nu,
Jesus, du min Herre!
Sten Kaalø 1990.
Glædelig Påske, Lene.
SvarSletJa, da du skrev ovenstående lå jeg i min sødeste søvn. God arbejdslyst i dag og rigtig god påske
SvarSletTak til jer begge, dagen i dag har været god, men nu er jeg træt og slapper af herhjemme
SvarSletKjempeflott sangtekst, heilt ny for meg. Og eg er enig; dei siste linkene er nydelege!
SvarSletEg oppdaga forresten bloggen din akkurat no, via Liselotte sin. :)
velkommen her posidriv, dejligt at du opdagede min blog :-)
SvarSletJeg er glad for at du også synes om linjerne.