tirsdag, juli 20, 2010

MODERKARTOFLEN

Først hedder den en læggekartoffel eller sættekartoffel, den bliver omhyggeligt lagt i jorden, jord bliver kammet op, så den ligger trygt og godt, mens regn og sol får den til at sætte en masse små knolde.

Knoldene vokser sig store, og en skønne dag har de den størrelse en kartoffel nu engang skal have, og så er det tid til næste afsnit af kartoffellandbrugets evige cyklus.

Vi er startet med nye medarbejdere, og da begge mangler en uges ferie på skift, så er jeg bufferen, der får arbejdet til at gå op. Så jeg skiftevis læser bøger og hjælper med at læsse kartofler af.

De nye kartofler kommer ikke over sorterbordet, det kan deres skind ikke holde til, så det er vigtigt, at vi får sorteret det fra ved indlagringsbordet, som vi ikke ønsker at have liggende ude i butikkerne.

Nu har læggekartoflen skiftet navn til moderkartoflen, den har gjort sit arbejde og er ved at rådne op. Den skal vi have væk, for i butikken vil almindelige forbrugere måske tænke, adr de kartofler er jo rådne, når de ser en moderkartoffel. Så er det bedre, at lidt spagnum kommer med, det giver jo blot kartoflerne et autentisk præg ;-)

Det er nu ikke meget jord, der smutter forbi medarbejderen og mig, vi får vist det hele. Og kartoflerne? De er gode, pæne og fulde af smag, dem kan vi godt være bekendt at sende af sted.

DSC01984

Den ene dag, vi selv lavede mad i Normandiet, ville datteren have kartofler. De fire kartofler, vi fandt i campingbutikken, som ikke var blevet grønne af lyset, har jeg ingen billede af, til gengæld får I et af en kamel og en kirke.

8 kommentarer:

  1. Moderkartoffel- smukt.

    SvarSlet
  2. Tænk, at du kan få kartoflens livscyklus til at lyde som et helt eventyr :-)
    Der er desværre sommetider en rådden moderkartoffel med i en pose nye kartofler - det er en fæl stank, sådan en kan udsende...

    Min far tog aldrig kartofler op før i efterårs(kartoffel)ferien, så vi havde ikke problemet med sarte skræller. Eller skind :-)

    Og hvad pokker laver en kamel dog i Normandiet???

    SvarSlet
  3. Kartofler skal altid sorteres godt ja - mine forældre dyrkede en del kartofler da jeg var teenager. Jeg stod fast på kartoffeloptageren hele sommeren, og tjente en del penge. Hold da op hvor der altid bare var mange kartofler, knolde, moderkartofler osv der skulle sorteres.
    Nu er det min søster på 19 der er oppe hver dag kl. 6.30 for at hjælpe min mor og far:-)
    Jeg nyder stadig godt af de lækre kartofler de har, jeg nøjet bare med at spise dem:-)
    Kh Betina.

    SvarSlet
  4. Tak Ellen, dejligt at blive lidt klogere på kartoffel livet..
    En kirke og en kamel.. haha.. får mig til at tænke på Muhamed og bjerget der ikke ville komme til ham.. Ja min hjerne er kringlet.. jeg ved det.
    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  5. Miri, det synes jeg også :-)

    Ellen, senere hen i september/oktober er moderkartoflen rådnet væk i jorden, så er det ikke dem, vi skal sortere fra :-)

    Der var cirkus i byen :-)

    Betina, der er altid arbejde nok til landmandsbørn :-)

    Tak i lige måde Inge og nu kringler min hjerne for at finde forbindelsen :-)

    SvarSlet
  6. Jeg har ikke tænkt på det før, men det er da rigtigt at den skifter navn undervejs afhængig af hvor den befinder sig- pudsigt.

    SvarSlet
  7. Karin, pudsigt er et godt ord :-)

    SvarSlet
  8. Og en total lækker lastbil - den måtte godt stå i min indkørsel - lige mig.

    SvarSlet