MODERKARTOFLEN

Først hedder den en læggekartoffel eller sættekartoffel, den bliver omhyggeligt lagt i jorden, jord bliver kammet op, så den ligger trygt og godt, mens regn og sol får den til at sætte en masse små knolde.

Knoldene vokser sig store, og en skønne dag har de den størrelse en kartoffel nu engang skal have, og så er det tid til næste afsnit af kartoffellandbrugets evige cyklus.

Vi er startet med nye medarbejdere, og da begge mangler en uges ferie på skift, så er jeg bufferen, der får arbejdet til at gå op. Så jeg skiftevis læser bøger og hjælper med at læsse kartofler af.

De nye kartofler kommer ikke over sorterbordet, det kan deres skind ikke holde til, så det er vigtigt, at vi får sorteret det fra ved indlagringsbordet, som vi ikke ønsker at have liggende ude i butikkerne.

Nu har læggekartoflen skiftet navn til moderkartoflen, den har gjort sit arbejde og er ved at rådne op. Den skal vi have væk, for i butikken vil almindelige forbrugere måske tænke, adr de kartofler er jo rådne, når de ser en moderkartoffel. Så er det bedre, at lidt spagnum kommer med, det giver jo blot kartoflerne et autentisk præg ;-)

Det er nu ikke meget jord, der smutter forbi medarbejderen og mig, vi får vist det hele. Og kartoflerne? De er gode, pæne og fulde af smag, dem kan vi godt være bekendt at sende af sted.

Den ene dag, vi selv lavede mad i Normandiet, ville datteren have kartofler. De fire kartofler, vi fandt i campingbutikken, som ikke var blevet grønne af lyset, har jeg ingen billede af, til gengæld får I et af en kamel og en kirke.