SØNDAGSVEJRET

skal der ikke lyde klager over. Jeg nåede både at gå en tur herhjemme og en tur med min far i kørestolen. Det sidste fik pulsen op, for det var ikke lige ud ad vejen som herhjemme.

På vejen hjem fra min far hørte jeg Har du hørt på P4. Det annonceres som hit på hit, blot med klassisk musik. I dag var det mest Mozart, men også Haydn og Schubert kom på banen i den time, programmet varede. Det var ren afslapning og nydelse, og så er det, jeg spørger mig selv, hvorfor hører jeg ikke klassisk musik i hverdagen? Det kan i den grad få skulderne ned og give ro til tanker, i hvert fald det musikvalg, der var i dag.

Hos min far fik vi spist lækker frugttærte, vi gentog succesen fra sidste gang, denne gang med en jordbærtærte. Men vi fik også spillet musik sammen, denne gang mundharmonika og guitar, og sunget sammen, min far har den smukkeste klareste stemme endnu, her er der ingen falske toner. Til sidst sluttede vi af med en dans, benene skal noget motion. Min far sidder meget i kørestol, dels fordi han er meget svingende i sin gangfunktion, dels fordi han der kan have et bælte på, som forhindrer ham i at rejse sig og gå uden ledsager. Vi skal ikke have flere ulykker.

Mens jeg gik mine 5 km herhjemme, slog jeg to fluer med et smæk og snakkede med min søster i mobil. Vi blev begge enige om, at vi er dybt taknemlige for, at vores far har valgt musikken at gå ind i demenssygdommen med, andre bliver depressive eller aggressive, vi har musikken sammen. Og taknemlig for at vores forældre har givet os et lyst sind, som gør, at vi kan se det positive, også nu hvor min far ind imellem forsvinder ind i sin egen verden.

De positive briller er også på opgaven, jeg har fundet en anden vej, men jeg er langt fra færdig med problembeskrivelsen. Og nu har jeg besluttet mig til, at om jeg så skal sidde op hele natten, så skal min vejleder have det på skrift i morgen, så hun kan vejlede mig i, om jeg er på rette vej til en problemformulering. Jeg har masser af te, frugt, vand og mandler, så det skal nok gå.