tirsdag, maj 21, 2013

HVORFOR HØRER HAN IKKE EFTER!!

Mandag var blevet til tirsdag, inden jeg kom i seng. Min vejleder er i Melbourne til konference lige nu, men hun vil gerne se min interviewguide, inden det går løs torsdag.  Det skrevne driller mig, så jeg knoklede løs i går for at have noget at sende til hende. Jeg havde regnet ud, at hvis jeg sendte min interviewguide ved midnatstid sammen med en sms om forsendelses, så ville hun få den til morgenmaden. Ganske rigtigt, jeg fik hurtig sms retur, at hun ville se på det. Landmanden havde siddet og set boksning, og da vi gik i seng, sagde jeg, at jeg ville sove til klokken otte, for jeg ville have syv timers søvn.

Og så står manden i soveværelsesdøren, efter han er stået op og spørger, hvornår jeg skal op! Klokken otte har jeg tænkt mig!  Jamen klokken er altså over ni! HVAD!!

For at udrydde misforståelser, så havde jeg selv sat mit ur, som jeg altså ikke havde hørt. Jeg troede blot, at landmanden stod klokken syv og spurgte mig, og at han derfor havde vækket mig før tid ;-)

Og så har dagen ellers halset efter mig lige siden. Eller måske er det omvendt. Alt det planlagte før et møde klokken 14 er ikke nået. Men jeg fik da luget skvalderkål væk omkring mine hostaer, så landmanden kan komme til at kappe hovederne af skvalderkålen. Jeg har opgivet at rense det bed, nu får skvalderkålen lov til at være bunddække, og så bliver de holdt nede med en buskrydder. Jeg føler også, at mit hoved er kappet af, der er i hvert fald dårlig forbindelse lige nu. Og så har min vejleder endda ikke haft tid til at svare på mail, og nu er klokken over midnat dernede, så hun sover nok trygt og godt. Nu vil jeg nyde en kop te sammen med landmanden lige om lidt, og så må jeg hellere finde computer og bøger frem. Jeg er så træt af opgave, flytning, sygepleje og alt muligt andet lige nu, men jeg kender jo årsagen, så i morgen satser jeg på god søvn og en god arbejdsdag.

PS. Og Helle har fundet endnu et Street Art maleri i Aalborg, kig her.

P1050949

16 kommentarer:

  1. Ja hvorfor hørte han ikke efter.. :-) eller hvorfor satte du ikke dit eget ur.. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg satte mit eget ur, jeg hørte det ikke, og jeg troede han spurgte mig klokken syv :-)

      Slet
  2. Å ja de mænd hører da aldrig efter, men vi vil ikke undvære dem alligevel. Men de er billige til salg en gang i mellem. Håber du fik nået det meste. Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykke, jeg var glad for, at han vækkede mig,for ellers ved jeg ikke hvor længe jeg havde sovet :-) Så min irritation på ham gik over, da jeg fandt ud af at klokken var ni og ikke syv ;-)

      Slet
  3. Du har da bare rigtig trængt til at sove længe - det skal også til ind i mellem, når man knokler med hovedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det har jeg nok, men jeg ville gerne selv have bestemt :-)

      Slet
  4. Ja han kunne da bare også høre efter, men du har vel nok trængt til at sove. ;D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja Annemarie, jeg trængte, men ikke lige på denne måde:-)

      Slet
  5. Du har da trængt til at sove! Og hvad angår manglende respons fra vejleder, skal du huske på, at "no news is good news".

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det har jeg, og jeg satser på at din fortolkning er rigtig :-)

      Slet
  6. Godt, Landmanden fik dig ud af fjerene :-) Håber, du har fået indhentet dig selv. Det kan tage lang tid at finde sig selv og sin rytme oven på en hel forkert start.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, nu har jeg nået mig selv, og nu går jeg i seng :-)

      Slet
  7. Du har sovet godt, og den stakkels mand har gået rundt en hel time og spurgt sig selv, om hun nu sagde kl. 8 eller kl. 9, for man skulle jo nødig ... ;-)
    Og så tænkte han, at hun har i hvert fald ikke sagt senere end kl 9!
    Det værste er, at den ekstra søvn er totalt uden effekt, fordi resten af dagen er helt forkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ellen, overhovedet ikke. Han var ude på traktoren, kom hjem og der var ingen te eller mad, og det plejer jeg ikke glemme, så derfor blev jeg vækket :-) og du har fuldstændig ret, den ekstra søvn har været helt uden effekt :-)

      Slet
  8. Uh, hvor jeg kan genkende den fornemmelse, - jeg kan have det sådan, hvis jeg bare har ligget et kvarter for længe.

    Men det er jo tankevækkende, at det kan være så skidt at få en times søvn, som man faktisk trænger til. Så har man måske lidt for travlt.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, dit sidste afsnit kan jeg kun erklære mig enig i :-)

      Slet