torsdag, maj 16, 2013

AFLYSNINGER OG RO

Så er det afgjort. Den planlagte motorcykelferie i pinsen til Dannevirke i Tyskland sammen med gode MCkammerater er aflyst for vores vedkommende. De sidste mange dages regnvejr kombineret med melding om gode solskinsdage både fredag og lørdag afgjorde sagen. Vi vil have kartoflerne i jorden. Ingen af os ville kunne slappe af, hvis vi kørte på ferie, og der så var godt vejr herhjemme til kartoffellægning. Havde meldingen nu gået på regn, så kunne vi lige så godt nyde MCsamværet i Tyskland frem for at sidde og kigge på regnen herhjemme. Men faktisk kan jeg også mærke, at det giver mig ro, ro til at nå så meget som muligt af næste delmål med opgaven før søndagens fridag.

For lang tid siden, før vinteren trak ud og forårets langsommelighed viste sig, var turen planlagt, det var min bestilling af teaterbilletter også. Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at tage i teatret uden landmanden, det var jo det, jeg havde glædet mig til. Så nu fik to af mine unge kolleger i stedet for en teatertur, og det havde været rigtig godt.

I dag havde landmanden tid til at snakke, det massive regnvejr i går aftes havde udsat medarbejdernes mødetid til klokken ni. Landmanden startede dog til vanlig tid med at køre ned med kartofler til en gårdbutik, men bagefter fik vi en sjælden stund med snak. Jeg kunne mærke, at jeg trængte til, at vi bare kunne snakke, også om det der fylder hos mig netop nu. Om landmanden kan huske det bagefter, er ligegyldigt, men i nuet var han til stede ;-)

Og når jeg læser mit indlæg, er der en masse mærken efter, sådan er det. Før hen kunne væltede planer få mig til at gå i sort, også selv om jeg egentlig var tilpas med det, i dag er det anderledes. 30 års samliv med en landmand har lært mig at skønne på alle de gode sider og så tage de trælse ting som en biting. Og forude venter jo en langt større motorcykeltur, 5000 km på 9 dage, hvor vi både får kørt på Napoleonsruten, kørt i Gorges du Verdon, kørt i Pyrenæerne og alt det ind i mellem.

P1050637

24 kommentarer:

  1. Det er altid ærgerligt at skulle aflyse noget man har glædet sit til, men jeg kender godt det med at ændrede planer giver ro i maven, også selv om man ikke elsker ændringen.. :-)
    God dag hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, ja det at tage beslutningen gør at der falder ro over det :-)

      Slet
  2. ja, tit er det ikke skidt andet end at det er godt for noget andet :-) Der findes ikke noget bedre end at få uventet tid foræret :-)
    God dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nola, som talt ud af min mund, datteren har lige ringet og hørt om vi vil have besøg i Pinsen :-)

      Slet
  3. Ja, vejret bestemmer!
    Tænk, jeg er så ovenud lykkelig for de 15 mm. vore knastørre marker fik i aftes, og fra midt på formiddagen og hele dagen frem har solen skinnet fra en næsten skyfri himmel. Vi kunne sagtens have brugt et par dages regn mere.
    Men sådan er tingene ulige fordelt.
    Hvor vi dog kender den følelse af aldrig at vide noget med sikkerhed. -Og jeg nyder faktisk følelsen, hvilket vi ikke altid er to om.
    Men på den anden side: Sidste weekend ind i bilen med en halv nats varsel og af sted til Holland, da vi hurtigere var igennem med 1. sprøjtning i hveden og rapsen var fri for glimmerbøsser. Det har da også sin charme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, med tiden er jeg også kommet til at elske det uforudsigelige, nogen gange :-) Og faktisk har jeg det jo også på mit arbejde, jeg kunne ikke trives med et job, hvor jeg vidste hvad der skulle ske hver dag og hvor jeg havde fri hver weekend.
      Ja tingene er ulige fordelt, det ved vi jo. Vores datter fortæller om sommervejr i København, du fortæller om marker, der trænger til vand og her har vi så altså fået rigeligt :-)
      Jeg tror I er gode til at fange nuet og så gøre ting. Vi hopper så på motorcyklen :-)

      Slet
    2. Vi er med årene blevet bedre til at fange nuet; men der er heller ikke samme økonomiske pres på som da vi var nyetablerede, og det give ro.

      Motorcyklen, uha hvor jeg savner den på en dag som denne. Vi kørte på motorcykel frem til 1987. Vi havde ikke børn de første år, så da tog vi på ture; men da vi ventede den første i 1986 blev det ikke rigtig til ret mange ture, og da Ældste så lå i barnevogn året efter, blev motorcyklen solgt, og så har vi ikke rigtig fået gang i kørslen siden. Yngste får kørekort om et par måneder, så måske skulle de to gamle her til at toure den igen.

      Slet
    3. Farmer, jeg kan genkende det med roen, der kommer, eftersom det økonomiske pres letter. Du må have gang i motorcyklen igen. Min mand havde solgt motorcyklen inden jeg mødte ham, men han havde altid lovet sig selv, at når han blev 50, skulle han have motorcykel igen, og sådan blev det. At jeg så også synes det er sjovt at være med, så det er blevet noget, vi har sammen, er jo bare skønt :-)

      Slet
  4. Åh Lene du er en dejlig klog "kone". Jeg holder så meget af at læse dine indlæg, og har gjort det i mange år efterhånden.
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Marianne, du gør mig glad :-)

      Slet
  5. Hvor er det ærgerligt at i må aflyse turen men arbejdet skal jo passes - håber i snart får mulighed for en anden tur. God pinse til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, der skal nok blive tid til ture på motorcyklen, lige om lidt er den travle tid i landbruget over. Så er det mig, der har travlt, men jeg kan altid lokkes på en lille MCtur :-)

      Slet
  6. Jeg kan godt forstå at I vælger at blve hjemme, selvom det selvfølgelig er rigtig ØV...
    Men der skal nok komme mange flere turer for jer, og det bliver da spændende at få afprøvet Go-Pro...

    Næ få I nu lagt de kartofler så der kan komme lidt ro på, det er jo trods alt dem der er med til at holde hjulene igang! Håber I får perfekt vejr til det her i pinsedagene.

    Rigtig dejlig aften - kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, hvis vejret holder tørt, og alt går godt, er vi færdige i morgen, så kan pinsen nydes :-)

      Slet
  7. Det er nok rigtigt, at landmænd ikke kan holde ferie, hvis der er noget derhjemme, der skal laves, og hvis vejret er til det. Det handler vel i bund og grund om at være der, hvor man selv føler, det er rigtigst at være. Det kan så resultere i nogle ændrede planer ind imellem, men sådan må det nok være.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, sådan må det være - er de helt rigtige ord, og det har jeg lært. Men som datter af lærerpar og selv ansat i det offentlige, så var jeg jo vant til at man kunne lægge planer for sine fridage, og de holdt ;-)

      Slet
  8. Det er godt at kunne vælge fra og til afhængig af situationen - jeg håber I får klaret en masse med kartoflerne og du med opgaven. Der kommer sikkert en super tur I kan være med til på et senere tidspunnkt. God pinse

    Vi har lige valgt til så nu venter en dejlig tur i pinsen :-)

    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Annet, det lyder dejligt, hvor skal I hen?

      Slet
    2. Camping i Rødhus Klit - har lige hentet fisk i Hune inspiration fra din blog fra for længe siden - vi elsker området men det er noget lang tid siden vi har været her sidst - fortsat god pinse i det skønne vejr KH Anette

      Slet
    3. Tak i lige måde Anette. Vi har spist frokost på Futten i Blokhus i dag og nydt loppemarkedet i Hune :-)

      Slet
    4. Jeg har lige kigget på Futtens hjemmeside - den inspiration vil jeg prøve og huske til en anden god gang :-) KH Anette

      Slet
    5. Anette, og næste gang vil vi prøve naboen Strandingskroens frokosttilbud, det er dyrere, men de plejer at lave rigtig god mad :-)

      Slet
  9. Glæd jer til Verdon, det må være en kompensation for aflysningen. Jeg kender godt det der med at måtte vælge noget hyggeligt fra pga arbejde og opgaveskrivning. Så meget mere sætter man jo nok også pris på de ture det lykkes at få.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, jeg glæder mig helt vildt til Verdon, for alle siger jo det er en smuk tur :-) Og denne gang passede det også med min mavefornemmelse at sige fra :-)

      Slet