Jeg har fantastiske kolleger, som hver især rummer mange gode sider. En af mine unge kolleger (men en erfaren kollega) var min observatør i dag til interviewet, ogjeg var fuldstændig tryg ved at have hende ved min side. Hun har prøvet individuelle interview til sin bacheloropgave og tænkte på praktiske ting, som jeg ikke havde tænkt på.
En anden kollega er min souschef, hun er 20 år yngre end mig, men vi klikker så godt sammen. Hun er samtidig klinisk vejleder for de studerende og er supergod til at stille spørgsmål, som får en til at tænke og selv finde svar. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om i morges, da jeg kunne mærke, at jeg havde brug for en at snakke med, at det skulle være hende. En sms blev sendt af sted, og en time efter snakkede vi sammen. Noget af det, der nagede mig, var, kan det her overhovedet bruges på afdelingen bagefter? For det har været mit mål, jeg ville ikke bare undersøge noget, som var interessant for mig selv, det skulle gerne løfte kvaliteten af det, vi gør. Det blev vi så enige om at det kunne. Jeg er normalt god til at lytte og til at lade patienten fortælle, men jeg kender mig selv. Når jeg bliver nervøs, kommer jeg nemt til at snakke, men jeg klarede at tie stille og lade patienterne fortælle. De var bare skønne at være sammen med, og min kollega og jeg var helt høje over at få den mulighed for at få feedback på den samlede indsats.
Og som min kollega sagde i morges, jeg kan godt forstå, du er nervøs, men sådan skal det vel også være? Nu holder jeg fri resten af aftenen, i morgen skal jeg i gang med at lytte båndet igennem og skrive det ordret ned. Så kommer det seje træk, hvor jeg skal analysere det sagte og forsøge at finde temaer i det sagte. Det har redet mig som en mare de sidste dage, og jeg har ind i mellem fortrudt, at jeg ikke havde fundet en anden problemstilling, som kunne løses med et litteraturstudie. Men nu kan jeg mærke, at jeg glæder mig, og at jeg kommer ud af det her meget klogere på mig selv og forhåbentlig også på patienternes oplevelse af dagafsnittet. Jeg skal bare sørge for at bevare overblikket ;-)
God fornøjelse med at lave båndudskrift. Den slags er sejt arbejde, om jeg husker ret!
SvarSletTak Henny, det er også det jeg hører :-)
SletDet går da trods alt fremad, kan jeg forstå ... og det ender såmænd også nok med, at du når i mål :-)
SvarSletEllen, det tror jeg også, eller rettere det ved jeg :-) Jeg er bare blevet så ambitiøs på mine gamle dage, at jeg også vil komme godt i mål ;-)
SletJa der må gerne være et par sommerfugle der basker i maven.. :-)
SvarSletDet lyder som om du igen har fået fast grund under fødderne.
Inge, og det var der, men da først vi kom i gang, så fløj sommerfuglene :-)
SletDet påstås jo, at nervøsitet (ikke overdreven) giver bedre resultater :-)
SvarSletRasmine, det gør nok at man tjekker og krydstjekker og tænker sig godt om :-)
SletSikke en spændende proces du er i gang med Lene :-))
SvarSletPøj pøj og dejligt du giver dig selv fri i aften!
Nyd det - kram fra OddStyle
Tak Tina, ja du kender jo til det, det er dejligt, når vi bliver udfordret på den gode måde :-)
SletDejligt, at det gik fint med interviewene :-) Nu bliver det spændende, om du kan finde en rød tråd i det sagte.
SvarSletFruen i midten, det er jeg også spændt på :-)
SletNervøs, ved jeg ikke - men spændt skal man være! Det går ikke uden adrenalin - men det gik jo også fint!
SvarSletCharlotte, det gik fint,mit skrækscenarium var, at de ikke ville sige noget, så jeg skulle hive det ud af dem :-)
SletFortsatt tvi-tvi med prosessen din, Lene. Du altså!! "Godt gået" som dere dansker sier.
SvarSletTak Elisabeth :-)
SletDu holder da virkelig dig selv i gang. Både personligt og professionelt. Jeg ønsker dig god arbejdslyst videre frem.
SvarSletTak Eva, jeg er nødt til at holde mig i gang, jeg har lovet mine børn at gøre alt for ikke at få Alzheimers, og noget man ved er at fysisk aktivitet, sund kost og hjernegymnastik gør en forskel. Om det er godt nok kan vi først bedømme om nogle år :-)
SletHVor er det skønt med kolleger med kompetencer :)
SvarSletPernille, jeg er så heldige at have mange kolleger med hver deres helt specielle kompetencer :-)
Slet