fredag, maj 31, 2013

HA! SLÅ DEN, VIDENSKABELIGE DATABASER!

Det er en træt tidlig fredag morgen, hvor landmanden igen skulle tidligt op for at nå et møde og fruen solidarisk stod op sammen med ham. Det er gåtursdag, men den venter jeg med til senere, det er også rundstykker til folkene, dem henter jeg senere, lige nu forsøger jeg at strukturere dagen i dag. Jeg har ikke fået lavet meget på opgaven, jeg tænker meget, og det går ud over søvnkvaliteten, men det bliver opgaven jo ikke skrevet af!

Med til sådan en opgave hører, at man skal søge litteratur til at belyse sit emne, og det skal være i videnskabelige databaser. Jeg har bare ikke kunnet finde noget om patienters oplevelse af hurtig udredningsforløb, jo om cancerpatienter og kirurgiske patienter, men jeg synes ikke, at jeg kunne bruge det. Jeg har også forsøgt bibliotek.dk og UCNs egen database, her kunne jeg måske finde danske artikler i videnskabelige tidsskrifter, her dukkede der ingen artikler op. Her til morgen forsøgte jeg at søge på google, BINGO! Jeg fandt tre artikler og et Ph.d. kandidatstudie, som måske kan bruges til at holde mine fund op imod. Så er det, jeg undrer mig, hvorfor i al verden de ikke dukker op, når jeg bruger de samme søgeord i de danske databaser?

Dagen er startet tidligt, jeg skal nå meget, min vejleder kommer hjem fra Melbourne på mandag, jeg skulle gerne være klar til næste vejledning derefter, så det er bare om at komme i gang. Og et eller andet sted så viser min forgæves søgning efter noget lignende vel, at jeg har fundet et område, der ikke er beskrevet?

Dagen er ny og ubeskrevet, hvad vil du fylde  i din? Uanset indhold vil jeg ønske dig God fredag.

P1060077

6 kommentarer:

  1. google er rigtig godt :)

    Jeg kender selv så godt fra min egen bachelor, hvor vi også tyede til de nfamøse søgemaskine. ;-)

    Men iflg. UCN så skal sådanne projekter (og opgaver) bruge de videnskabelige databaser forså er opgaven mere "officiel" . En studiekammerat gjorde konsekvens det at hun søgte på google, fandt en artikel og først der gik hun ind i de videnskabelige database og brugte nogle af de ord som der i abstrakten var fremhævet. Det kunne så give flere artikler :)

    Men åh ja opgaver tager al kvalitetstid med andre ... det vil jeg gerne skrive under på ,,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Tove, den metode har vi også brugt, og nu har jeg fundet dem via UCNs database ;-)desværre er de jo på dansk, så jeg kan ikke finde flere referencer på de engelske databaser, men det er også OK

      Slet
  2. Underligt ... men Google er vor alles ven :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen og brugt med kritisk sans kan det være en stor hjælp :-)

      Slet
  3. Ja, Google er vores ven, men åbenbart ikke god nok til videnskaben. Men som inspirator er den ganske fortrinlig, også i mit oversættelsesarbejde (altså ikke Google translate, men bare googlesøgning). Så må man finde ordentligt belæg andetsteds, som Tove også skriver.

    Min dag skal fyldes op med korrekturlæsning på arbejdet, måske lidt korrekturlæsning på den næste opgave for datteren derhjemme, igangsætning af tanker om gave/underholdning til min snart 80-årige mor - og så helt almindelig fredagshygge foran flimmeren med lidt rødvin, kaffe og husbonden ved min side.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, og jeg har nu fundet belæg for det gennem UCNs database :-)
      Det lyder som en dejlig fredag af slagsen.

      Slet