STILHED eller om hvordan min dag er.

Jeg er alene, helt alene, og der er stille, helt stille. Lige om lidt skal jeg smøre madpakker, to stykker brød, en med pålægschokolade, en med ost eller pålæg, og så en småkage eller to. Ikke sindsoprivende spændende, men det kan da give lidt energi, når man sidder ude på en traktor dagen lang.

Hvis ikke det var, fordi jeg allerede har løbet 5 km i dag, gik jeg en lang tur, men den går ikke. Nu har jeg gjort det i flere dage, og nu skal der handling på alle tankerne. Regnskabet er færdig, besøget hos min far sker i morgen, min søde souschef bliver min sparringspartner i forhold til dagafsnittet, så hun indkalder til møde. Så alle hængepartierne bliver lige så stille taget. Der er ingen vej udenom, og som landmanden sagde, det sker jo for dig hver gang, så du skal nok klare den. Det er jeg sådan set heller ikke i tvivl om, men det er lidt ensformigt at sidde her. Er du med på en dans?

Så får du lige en sang at danse til. Normalt løber jeg til den. Den stammer fra en CD, jeg fik af min yngste lillesøster, efter hun havde studeret et halvt år i Australien. Og det er ved at være mange år siden. CDen udkom i 92, så det passer med hendes studieophold down under. Jeg har fået genoplivet kendskabet med meget af min musik, fordi jeg sætter min iPod til at blande musikken.