Det er den smukkeste dag, da jeg vågner. Solen fylder hele rummet. Men min krop og sjæl er ikke med. Jeg kan mærke, at det er godt, at landmanden og jeg ikke er de store samtalemennesker om morgenen, for jeg tror, vi begge nemt kunne sige et forkert ord. Trætheden sidder i vores kroppe. Det er lange arbejdsdage udenfor, og det forplanter sig herinde. Vi knokler begge, fordi vi er forsinket, den ene af vejret, den anden af sin egen hjerne og derudover har vi gode planer, som må aflyses, hvis ikke vi er klar.
Dagen i dag er en ud-af-huset dag. Jeg skal have styr på patienter til interview, jeg skal have styr på de praktiske detaljer omkring interviewet, så som dato, diktafoner, rum, brev til patienterne, og kolleger som observatører. Men først skal denne morgenstemning væk. Jeg henter rundstykker til formiddagsteen sammen med landmændene. Jeg skruer op for musikken og synger med. Jeg nyder min enlige krukke udenfor. Men spændingerne i krop og sjæl vil ikke forføje sig, der skal vist et varmt brusebad til og så håber jeg, at jeg er klar til at møde mennesker med et smil på læben.
Det er en skøn og smuk solskinsdag. Det er fredag og dermed begyndelse på weekenden, der er masser af ting, man kan tage sig til, bl.a. kirkedage ved Aalborg havn og workshops ved Kongres – og kulturcenteret. Der er også åbent hus hos Kenneth, og der er Uldfestival i Saltum. Må du få en dejlig dag, uanset hvad du skal lave.
Uha den slags morgener er ikke rare.. Håber du har fundet smilet og lidt mere overskud.. :-)
SvarSletInge, det har jeg, det andet er ikke til at holde ud :-)
SletUh ha som jeg genkender. Og lige præcis med opgaveskrivning går det bedst, når det er lysten, der driver værket. Jeg håber, du får tid til nogle af de andre aktiviteter her i weekenden:-) rigtig god dag trods starten:-)
SvarSletTak Charlotte, det blev en skøn dag, så nu kan jeg lidt igen :-)
SletKirkedagene lyder spændende; jeg ville gerne deltage, hvis jeg boede lidt nærmere, nu må jeg vente, til de kommer til København i 2016.
SvarSletGodt at du har fundet smilet frem igen.
Hanne, så må jeg kommer over til jer i 2016 :-) for jeg har ikke tid OG ro i kroppen til at få noget ud af det i denne weekend :-)
SletJeg har været forbi Gug sammen med det meste af Jyllands strikkere, tror jeg. Uh, der blev købt ind og smilet. Og skulle humøret dale, så kigger jeg bare i poserne.....
SvarSletHåber, dit humør er blevet helt i top.
Eva, det er i top, for jeg har også handlet. Du var nok med i første rykind i Gug :-)
Slet