Afslappende ferie eller indestængt længsel

 Egentlig skulle det være den rene ferie. Jeg mener, hvornår har jeg sidst ikke skullet lave mad, vaske op, fylde/tømme opvaskemaskine, vaske tøj med hvad deraf følger, gøre rent, rydde op, tømme skraldepose, handle ind, osv i 7 dage? Det har vist kun været på vores motorcykelferier, at det er sket. Ellers har det altid været en del af mit arbejde i 38 år, ferie, weekend eller hverdag. 

Men det føles ikke som ferie. Kun de få gange, hvor jeg har vovet mig udenfor og gået en tur i den skønne natur. Men nu er der fyldt med feriegæster rundt omkring i sommerhusene, så jeg kan ikke gå uden at møde nogle af dem. Lægen og min souschef vendte tommelfingeren nedad til mit håb om afisolering. 

Selv om symptomerne er som en forkølelse med hoste, øm hals, ru i mælet og en næse, der skal pudses lidt oftere, så er det stadig symptomer. Og der kan ikke skelnes mellem corona og forkølelse, så jeg sidder stadig i mit lille kammer. Mit håb er enten at symptomerne forsvinder og så skal der gå to dage, eller at jeg på torsdag har færre symptomer og overfor min læge kan argumentere med sundhedsstyrelsens sætning:

Du kan også ophæve din selvisolation efter 10 dages sygdom, hvis du på det tidspunkt har været feberfri i 48 timer (uden brug af febernedsættende medicin, som fx paracetamol)., føler du har det betydeligt bedre og kun har milde coronasmitte restsymptomer, såsom tab af smags- og/eller lugtesans, let hoste, hovedpine, træthed m.v

Jeg er træt, men træthed forstærkes også ved inaktivitet, så hvad der er hvad, ved jeg ikke. 

datterens mynte/ingefærte

PYT, det her går over og lige pludselig halser jeg efter klokken og gøremålene som vanligt. Datteren flytter i sin lejlighed i dag, og så får jeg hele sommerhuset for mig selv. Hun har godt nok været en knag, hun har jo været nødt til at gøre rigtig meget for mig. Jeg er helt sikker på, at hun trænger til at få sit eget sted igen. 

Flere og flere sundhedspersonale bliver nu smittet trods vaccine. De er lettere ramt som mig. Jeg tror, vaccinen ikke beskytter os så meget mere. Nu omtaler forskere det også, som at vi beskyttes mod alvorlig sygdom og død efter corona og ikke som fravær af sygdom.

Jeg kan mærke, at jeg er ved at være der, hvor jeg håber, at coronavirus nedjusteres til at være på niveau med influenza. Efter min mening kan vi ikke vaccineres hver 6. måned for at undgå sygdommen. Sårbare og ældre skal tilbydes vaccine, men vi andre må passe på os selv. 

 Jeg synes, at det er en bekymrende tankegang, at f.eks små børn skal vaccineres for influenza af hensyn til de voksne.  Det er som om Pandoras æske har åbnet sig og at man nu kan se, hvordan vi undgår børns sygedage, voksnes sygedage osv., og så bliver man grebet af, at man kan. Men skal man altid gøre det, man kan?

Ovenstående er ikke udtryk for en professionel, akademisk tilgang. Det er mine tanker, så det kunne være spændende at få andres perspektiver på dette.

I går var jeg ked af det, så landmanden havde sagt til min søn, at han troede, jeg ville blive glad for et lille opkald. Den unge familie har været så meget igennem samtidig med at de skal jonglere med at være blevet forældre, nyt job for min søns vedkommende og nu overtagelse af hus. Derfor har de også først fået at vide i forgårs, at jeg var isoleret.

Det var dejligt at se min lille sønnesøn og at snakke med min søn. Bagefter sendte min svigerdatter billeder og en lille video af S. Det gjorde godt. 

Jeg har ikke strikketøj med i isolationsrummet, for jeg kunne ikke overskue, da jeg gik i isolation, at det skulle i pose to dage efter ophævelse af isolation og derefter vaskes, når det ikke kan vaskes på 90 grader. Datteren har hentet rent tøj, som skal ligge et sted i sommerhuset, hvor jeg ikke kommer, så jeg kan pakke alt det øvrige tøj i poser, gå i bad og så finde tøjet, når jeg bryder isolationen. Der forestår et kæmpe vaskearbejde og rengøringsarbejde, når jeg går ud af isolationen. Det orker jeg ikke at tænke på i dag. En ting ad gangen, en dag ad gangen og så når jeg på et tidspunkt frem til en almindelig hverdag igen :-)

Jeg er dybt taknemlig for ikke at være hårdt ramt, jeg er forundret over så meget, det påvirker mig fysisk og psykisk at være isoleret. Min krop er mørbanket, mine tanker har svært ved at fokusere på eksempelvis arbejdsopgaver. Jeg kan sagtens forstå de af mine kolleger, der havde problemer med at komme ud af isolationen og møde andre mennesker. For selv om jeg gerne vil ud, så lurer tanken, hvad nu hvis der er en rest tilbage og jeg smitter andre?

Nok om isolation, jeg håber, at jeg snart kan få andre perspektiver gennem mødet med andre mennesker. 

Det er regnvejr her hos mig og dermed mørkt udenfor og indenfor, datteren havde tændt stearinlys i morges. Det så hyggeligt ud, da jeg åbnede min dør og tog min skål med havregrød/frugt ind til mig.

Ha en dejlig efterårsdag.