Værsgo at skylle

• Måske er det bare mig, men det er som om, at kaos og bekymringer rumsterer i nyhederne nu, hvor corona er forsvundet ud af bybilledet (overført betydning, for skiltene og sprit er der jo stadig rundt omkring). Vi kan ikke få varer på hylderne, fordi et skib kom på tværs, der mangler lastbilchauffører osv. Julegaverne er i fare af samme årsag.  Gad vide, om det også er derfor, at et byggeri ligger stille, en forretning tilhørende en byggekæde har kun støbt fundamentet i en af de byer, jeg handler i. Måske mangler der materialer og håndværkere. Ligesom vores nye sygehus i Aalborg gør. Fra nu af kaldet hospitalsbyen. Så jeg skal arbejde i hospitalsbyen i Aalborg formentlig i slutningen af 2023. Hvis altså de får materialer og håndværkere nok til at færdiggøre byggeriet.

• I skal bare bruge penge, siger sundhedsministeren til regionerne, for sygehusene er presset af mange flere syge i år end tidligere. Man frygter et boom af influenzainfektioner og andre infektioner (på børnefronten er det en realitet). Det gør, at det er svært at afvikle operationspuklen fra corona og sygeplejestrejke. Men sygeplejerskerne vil ikke arbejde ekstra, så det nytter ikke at hive pengeposen op. Hvorfor gjorde regeringen ikke det, da de sluttede strejken? Hvorfor gav de ikke lidt til sygeplejerskernes grundløn og penge til den arbejdsgruppe, der skal se på skævvridning af løn inden for kvindefagene? Nu er der tilsyneladende penge nok. Og samtidig med føler mange sygeplejersker sig svigtet og trætte. De har knoklet under coronakrisen. De knokler stadig. Og nu kan de tilsyneladende få alle de penge, de vil, hvis blot de vil arbejde mere og undvære deres familier endnu mere. 

Lad os så se på de mere lyse ting

• Jeg strikker lidt indimellem. Og så nyder jeg billeder af mit barnebarn i det strikkede sæt, jeg strikkede til hans faster og far. Godt jeg fik taget mig sammen til at finde det og få det vasket samt hæklet en ny snor til sættet. Nedenunder er  starten på en lille vest/undertrøje til ham)
• 
  

  

  Dette er min søn, ikke mit barnebarn

  
  

• Vi havde et fantastisk personalemøde i onsdags. Det bobler af ideer til at forbedre arbejdsgange, som presser og tynger. Tak for kolleger, som stadig insisterer på, at vi skal yde en god sygepleje og have et godt arbejdsmiljø.  #jegharverdensbedstekolleger, det hashtag står stadig til troende. 

hjemmearbejdsdag med frokostpause i sofaen

• Jeg gad godt være sådan en, der lige får fyldt krukkerne med skønne efterårsblomster. Det er jeg ikke i år. Så er det skønt, at den lokale Meny havde denne skønne sammenplantning til salg. Jeg bliver glad, hver gang jeg åbner døren og ser den.

• Hundene nyder udelivet, men det er ikke meget, at de får set til landmanden, som har travlt i marken. Vi har travlt både herhjemme og på sygehuset, så indimellem føler jeg mig træt og slidt, men så hjælper det at komme ud og især når jeg får gået en tur. 

• Datteren er kommet hjem fra 3 ugers ophold på en vindgård i Provence. Der er blevet knoklet 6 dage om ugen i 9-10 timer, men det har været en fantastisk oplevelse. Nu nyder vi hende, inden hun flytter i lejlighed igen.
• Vi arbejder stadig på at finde dage til et besøg i Trondheim. Det er svært at finde et hul mellem kartoffeloptagning og fremlægning af projekter/igangsætning af nye projekter på sygeplejefronten, men det skal nok lykkes. Datter og medarbejder har tilbudt at være gård - og hundepassere.
• Og så øver jeg mig i ikke at skylle munden efter tandbørstning, for det er godt for mine tænder, siger min tandlæge. Det er bare svært at aflære den vane. Værsgo at skylle, nå nej, værsgo at spytte ud og tør dig om munden. 
• God weekend til dig.