søndag, oktober 03, 2021

Værsgo at skylle

  • Måske er det bare mig, men det er som om, at kaos og bekymringer rumsterer i nyhederne nu, hvor corona er forsvundet ud af bybilledet (overført betydning, for skiltene og sprit er der jo stadig rundt omkring). Vi kan ikke få varer på hylderne, fordi et skib kom på tværs, der mangler lastbilchauffører osv. Julegaverne er i fare af samme årsag.  Gad vide, om det også er derfor, at et byggeri ligger stille, en forretning tilhørende en byggekæde har kun støbt fundamentet i en af de byer, jeg handler i. Måske mangler der materialer og håndværkere. Ligesom vores nye sygehus i Aalborg gør. Fra nu af kaldet hospitalsbyen. Så jeg skal arbejde i hospitalsbyen i Aalborg formentlig i slutningen af 2023. Hvis altså de får materialer og håndværkere nok til at færdiggøre byggeriet.

  • I skal bare bruge penge, siger sundhedsministeren til regionerne, for sygehusene er presset af mange flere syge i år end tidligere. Man frygter et boom af influenzainfektioner og andre infektioner (på børnefronten er det en realitet). Det gør, at det er svært at afvikle operationspuklen fra corona og sygeplejestrejke. Men sygeplejerskerne vil ikke arbejde ekstra, så det nytter ikke at hive pengeposen op. Hvorfor gjorde regeringen ikke det, da de sluttede strejken? Hvorfor gav de ikke lidt til sygeplejerskernes grundløn og penge til den arbejdsgruppe, der skal se på skævvridning af løn inden for kvindefagene? Nu er der tilsyneladende penge nok. Og samtidig med føler mange sygeplejersker sig svigtet og trætte. De har knoklet under coronakrisen. De knokler stadig. Og nu kan de tilsyneladende få alle de penge, de vil, hvis blot de vil arbejde mere og undvære deres familier endnu mere. 
Lad os så se på de mere lyse ting

  • Jeg strikker lidt indimellem. Og så nyder jeg billeder af mit barnebarn i det strikkede sæt, jeg strikkede til hans faster og far. Godt jeg fik taget mig sammen til at finde det og få det vasket samt hæklet en ny snor til sættet. Nedenunder er  starten på en lille vest/undertrøje til ham)

  • Dette er min søn, ikke mit barnebarn


  • Vi havde et fantastisk personalemøde i onsdags. Det bobler af ideer til at forbedre arbejdsgange, som presser og tynger. Tak for kolleger, som stadig insisterer på, at vi skal yde en god sygepleje og have et godt arbejdsmiljø.  #jegharverdensbedstekolleger, det hashtag står stadig til troende. 


hjemmearbejdsdag med frokostpause i sofaen

  • Jeg gad godt være sådan en, der lige får fyldt krukkerne med skønne efterårsblomster. Det er jeg ikke i år. Så er det skønt, at den lokale Meny havde denne skønne sammenplantning til salg. Jeg bliver glad, hver gang jeg åbner døren og ser den.


  • Hundene nyder udelivet, men det er ikke meget, at de får set til landmanden, som har travlt i marken. Vi har travlt både herhjemme og på sygehuset, så indimellem føler jeg mig træt og slidt, men så hjælper det at komme ud og især når jeg får gået en tur. 




  • Datteren er kommet hjem fra 3 ugers ophold på en vindgård i Provence. Der er blevet knoklet 6 dage om ugen i 9-10 timer, men det har været en fantastisk oplevelse. Nu nyder vi hende, inden hun flytter i lejlighed igen.
  • Vi arbejder stadig på at finde dage til et besøg i Trondheim. Det er svært at finde et hul mellem kartoffeloptagning og fremlægning af projekter/igangsætning af nye projekter på sygeplejefronten, men det skal nok lykkes. Datter og medarbejder har tilbudt at være gård - og hundepassere.
  • Og så øver jeg mig i ikke at skylle munden efter tandbørstning, for det er godt for mine tænder, siger min tandlæge. Det er bare svært at aflære den vane. Værsgo at skylle, nå nej, værsgo at spytte ud og tør dig om munden. 
  • God weekend til dig.

9 kommentarer:

  1. Hvor er det et fint sæt dit barnebarn har på. Jeg ville ønske, jeg var lige så god til at strikke, som du er.
    Jeg håber, I snart finder tid til et besøg i Trondheim igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, tak. Jeg kan godt strikke, men jeg mister hurtigt lysten, så det er ikke så meget, jeg får lavet :-) Turen er planlagt, så nu afventer vi blot om kartofler og sygepleje er med på den plan :-)

      Slet
  2. Nej, hvis man følger med i medierne, er der ingen fare for bekymringsforsyningen. Men skidt, vi kan jo hverken gøre noget ved manglen på elektroniske chips eller krisen, som måske udløses af den samtidige bolig- og aktieboble.
    At forstå regeringens/folketingets politik på sundhedsområdet er omtrent så nemt som at begribe universets skabelse. Heldigvis kan man glæde sig over de nære ting, som man selv har mulighed for at påvirke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, nej bekymringen er der konstant, så vi må hellere lade være med at følge med :-)
      Og det samme gør sig gældende for politikken på sundhedsområdet. Jeg hælder også mest til at fokusere på det, jeg kan gøre noget ved :-)

      Slet
  3. Det er ikke alt, man skal forstå, og jeg må indrømme, at der derfor er nogle ting, jeg bevidst fravælger at følge nærmere med i, selv om det samtidig irriterer mig at være blevet så nyhedsfortrængende. Mit eneste mulige bidrag er at lægge min stemme på det jeg tror mest på.
    Jeg håber I finder et hul at tage til til Trondheim - der sker jo så meget med den lille bebs her i de første måneder.

    Flot, at du stadig har er sæt, du har strikket - og ikke mindst passet på mens det blev brugt - i over 30 år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg ser nærmest ikke nyheder mere, læser nyheder, for så kan jeg fravælge at gå ned i dybden med det. Ganske enkelt fordi jeg ikke orker mere.
      Vi har fundet et hul, men skal lige vente og se om det kan lade sig gøre. Heldigvis får vi mange små videoer af den skønne dreng.
      Jeg havde nær glemt det sæt, men fandt det sammen med en masse babytøj, der blot skal kasseres.

      Slet
  4. Det er så hyggeligt, når tøjet kan genbruges af næste generation. Vi ser det hos vores børnebørn, netop fordi jeg prioriterede at gemme det, min mor og svigermor havde strikket til pigerne. Og nu sidder det på yngste generation. Jeg prøver nu at udfylde min mors rolle (og det kan jeg så alligevel ikke helt) ved at strikke til mine børnebørn, så der måske kunne være noget at genbruge, når de får brug for det ;)
    I weekenden havde vi besøg af mine svogre og svigerinde; og da hun er sygeplejerske, kom snakken naturligt ind på strejken og fremtiden. Vi kom dog heller ikke nærmere nogen form for (forslag til) løsning - det var mest frustrationerne, der kom i spil.
    Når nu I kun kan rejse med ujævne mellemrum, er det jo skønt, der findes alle de elektroniske løsninger, så I alligevel kan følge med i udviklingen af jeres "guldklump".

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, hvor er det flot at I får genbrugt gennem flere generationer.
      Næh og nu kommer det bag på forskerne at så mange stillinger ikke bliver besat
      Mon de har rådgivet regeringen ☺️
      Det er dejligt at få billeder og video af S.

      Slet
  5. Det spørgsmål som du stiller først, hvorfor åbnede regeringen ikke for forhandlinger under strejken, det er faktisk et spændende eller endda det vigtigste spørgsmål. Mette Frederiksen, statsministeren, har faktisk berørt emnet idet hun har sagt at "Den Danske Model" ikke egner sig til offentligt ansatte. - Den "Danske Model": arbejds-sælgere (ansatte) har en fælles forhandling med arbejdsgiversiden, aftaler rammer og fordeler stigningerne mellem medlemmerne; kan der ikke opnåes enighed går man til en forligs-institution og hvis det ikke hjælper, foreslår regeringen et kompromis, som man så er mere eller mindre forpligtet til at følge. (Især det sidste er der noget forkert ved.)

    Grunden er at regeringen i det øjeblik hvor overenskomstforhandlinger begynder, ikke kan gøre noget uden at ændre på rammerne, og rammerne, altså "den del af væksten eller kagen, som skal fordeles", kan ikke ændres på dette tidspunkt uden at hele forhandlingsforløbet taber gyldighed. Gyldighed er ikke det bedste udtryk, men jeg kan ikke lige komme på noget andet.

    Sygeplejerske-foreningen kunne muligvis inden overenskomstforhandlingerne være brudt ud af "Fælles-systemet", og have kontaktet regering, regioner og politikere for at skubbe til systemet. Ledelsen (lederen) af sygeplejerskerne havde anbefalet først forhandlingsresultat, så kompromis, men alligevel var det ikke nok og enten forstod hun det ikke eller også mente hun at det var nok - under alle omstændigheder så hun at slaget var tabt fordi hun ikke havde mere ammunition - det var for sent. Slaget var tabt allerede inden overenskomstforhandlingerne.

    Kunne hun med bedre retorik have fået sygeplejerskerne til at spare krudtet, til næste gang man kunne opsige overenskomsterne eller måske allerede nu begynde at forhandle om en anden form for "arbejdsmarkeds-organisation", ved at tage statsmin.MF på ordet og foreslå en anden ordning end 1969-ordningen?

    SvarSlet