Det er mørkt nu, når landmanden om morgenen går ud og gør alt klart, før de fire medarbejdere kører ind på gårdspladsen. Endnu er det ikke mørkt, når de fire kører hjem igen lidt over 18, men inden landmanden er færdig med resten af dagens arbejde, er det ofte mørkt. Vi er snart færdige med at tage kartoflerne op. Vi er ikke ensbetydende med at jeg tager kartofler op. Jeg servicerer dem og sørger for alt andet kører gnidningsløst.
I lørdags var jeg inviteret til damefrokost i anledning af min studievenindes 60 års fødselsdag. 32 kvinder, hvoraf alle på nær mig havde relation til hendes arbejdsplads. Heldigvis arbejder vi alle på samme sygehus og jeg har mødt nogle af dem i faglige sammenhænge. Så snakken gik vældigt sammen med den lækre mad. På vejen kom jeg forbi Willestrup gods. Aftensolens lys klædte den godt, så jeg måtte lige holde for at tage et billede.
Jeg kunne ikke blive der hele aftenen, for søndag stod det på flytning af det meste af datterens habengut. Vi kørte to gange til Aalborg. Nu mangler der kun de tunge ting, som vi ikke kunne have i landmandens varebil. Kroppen var og er godt træt efter de mange ture op og ned ad trapper (heldigvis kun til 1. sal) og ind og ud af bilen. Vi fejrede det med muffins og te fra den lokale tankstation. Det er et dejligt område, hun kommer til at bo i. Det bliver godt for hende at komme tættere på mennesker på hendes alder. Corona sørgede jo for, at det først er nu, hun rigtig kan begynde at komme ud i livet og møde andre mennesker. Vores datter flyttede efter 12 år i København til Nordjylland for at blive selvstændig indenfor visuel kommunikation, design og kunst i starten af corona-krisen.
Det er hyggeligt at have fået hende tættere på, og i torsdags lukkede jeg arbejdsdagen lidt tidligere og benyttede mig af mine optjente fleks-timer for at tage med datteren til fernisering i Museum for papirkunst i Hune. Det var en fantastisk oplevelse. Hver gang bliver jeg benovet over at se, hvad kunstnere kan få ud af papir. Udstillingen Paper Art People havde mennesket som omdrejningspunkt. Fire forskellige udenlandske kunstnere fra USA og Grækenland fortolkede dette tema på hver sin måde. Det var ganske enkelt utroligt, og har du mulighed for det, skal du give dig selv den oplevelse at se udstillingen.
Den ene kunstner Felix Semper demonstrerede sine skulpturer af papir, som kunne bevæges. Tjek min instagram her for at se ham demonstrere dette. En anden kunstner, Warren King, havde de skønneste mennesker lavet af bølgepap med på udstillingen.
Jeg var vilde med dem, især bedstefar her nedenunder. Tænk at kunne få humor og lune med i sin figur lavet af bølgepap. Bagved ser man nogle af den græske kunstners figurer lavet af papir. Dog ikke den skønne kvinde med det lange lyse hår, det er datteren :-)
Vi skulle også ind og se kerneudstillingen, nemlig Bit Vejles fantastiske papirklip. Bit Vejle har skabt Museum for papirkunst, efter hun flyttede tilbage fra Norge, nærmere bestemt Trondheim, til Nordjylland. Alle hendes motiver bliver klippet, uden at hun har tegnet det op først, og hun klipper med en lille saks i dobbeltlag papir. På den måde har hun selv en kopi af det bestilte kunsthåndværk.
Dette papirklip var en bestilling fra Nidarosdomen, det skulle være en model, som kirken efterfølgende fik lavet et dåbstæppe ud fra. Nu ærgrer jeg mig over, at jeg ikke vidste det, da jeg så Nidarosdomen, for måske lå/hang tæppet i nærheden af døbefonten, som jeg tog billede af. Det er så en anledning til igen at besøge den smukke kirke.
Desværre er det rigtig svært at se motiverne på nedenstående billede. Det er en altertavle i papirklip. Originalen hænger i en norsk kirke. Hele vejen rundt i kanten står Fadervor i papirklip.
Må du få en god start på din uge.
Imponerende papirsting, du viser.
SvarSletConny, de var fantastiske
SletVoldsomt imponerende, hvad de kan, de kunstnere.
SvarSletHvor må det være skønt at have sin datter boende så tæt på - men det har I selvfølgelig haft i et godt stykke tid nu.
Det er da lidt pudsigt, at papirklipkunstneren lige skulle komme fra Trondheim :-)
Ellen, jeg bliver imponeret hver gang. Vi nyder hinandens selskab.
SletJa og første gang vi besøgte museet, var min svigerdatter med, så vi følte en forbundethed med museet 😊
Det er da flot at du og manden hjalp datteren med at flytte. Jeg har også hjulpet mange gange, men nu kan jeg ikke mere. Sidste gang, for 10 år siden, var jeg (heldigvis) kun til lejlighedsvis hjælp.
SvarSletMen er det ikke svært at sige farvel til børnene? Jeg kan ikke forklare det, det ligger ikke til familien at være "ømskindet" i så henseende.
Donald, heldigvis kan vi endnu være til hjælp. Det skønner jeg på
SletMine børn er 34 og 35 og har ikke boet hjemme i 10 - 12 år, og jeg havde faktisk ingen problemer med at de rejste. Det var mere deres far :-)
Fantastiske papirklip og skulpturer af pap. Og sikke et flot langt hår datteren har.
SvarSletBetty, det var en oplevelse. Tak.
SletDet er et fint lille og interessant museum, som jeg besøgte for to år siden, da jeg fejrede fødselsdag ved havet i nærheden. Papir er et spændende materiale at arbejde med, det kan bruges til så meget og på så mange måder. Jeg arbejder ofte med papir, alle slags papir, også mit eget håndstøbte. Jeg nyder dine fotos fra Norge, mit absolutte yndlingsrejseland.
SvarSletIlse, jeg ved at du arbejder med papir på mange måder. Det er nemlig utroligt hvad man kan med papir. Min datter holder workshops med papirkunst, og har indgået et samarbejde med museet.
SletNorge er bare dejlig, jeg kan godt forstå at du holder af at rejse der.
Vi er også lige blevet færdige med chips-kartoflerne hos vores kollega i vores lille maskinfællesskab -og nu regner det!
SvarSletDet bliver spændende, om kartoffelpriserne følger med korn og raps op.
Farmer, godt at I blev færdig før regnen satte ind. Kartoffelpriserne lever deres eget liv, synes jeg. Men da vi har en specialafgrøde, plejer den at være rimelig. Dog ikke som det første år, den pris kommer vi aldrig op på mere.
Slet