Når jeg ikke tager paraply med

så kommer regnen. Hvornår lærer jeg denne simple lov. Regnen blev nu kun til små byger, så udover lidt vådt hår, så holdt min påklædning mig tør. Jeg vil helst kun gå med det, der kan være i lommerne, det at kunne svinge armene i naturligt sving uden tyngde betyder noget for min oplevelse af gåturen.

Jeg mødte en kvinde i skoven, vil skyde på, at hun var ældre end mig (er dog ualmindelig dårlig til at ramme rigtigt med alder, så hvad ved jeg). Vi var kun os to på stien, men hun gik helt op på græskanten for at holde afstand, mens vi passerede hinanden. Jeg er ikke så bange for at passere andre tæt på, hvis blot jeg føler, at de også er opmærksom i øjeblikket og ikke hoster, nyser eller griner højt ud i luften. Generelt oplever jeg en påpasselighed, men jeg kommer måske heller ikke så meget ud i min fritid.

I går aftes kørte vi til havet ved Blokhus. Det var vildt som havet havde indtaget stranden, livreddernes tårn var væltet, de små strandhuse havde rykket sig og var tæt på at blive oversvømmet. Det var den helt store turistattraktion, men pludselig rykkede vandet tættere på bilen, ikke som i store vandmasser, men mere en markering af, hvem der egentlig var herren i det her vejr. 

Så vi kørte igen og fandt vores yndlingsishus og nød en lækker isvaffel i bilen, før vi kørte videre på sightseeing i Blokhus by. Hold nu op, alle de huse, der er skudt op bag byen og klitterne, ikke blot ferieboliger, men også helårshuse. Det grå guld flytter enten til byerne eller til havet. Jeg var vildt betaget af de træhuse, der var bygget i svensk/norsk stil og i forskellige farver. Når jeg tænker på vores næste bopæl, så er det lige nøjagtig den stil, jeg godt vil have. Et lille hus med et anneks ved siden af, på den måde kan vi have et lille hus til daglig og så kan vi åbne annekset, når børn og svigerbørn kommer på besøg. Til byen kommer vi ikke, landmanden skal have skov, søer, marker og masser af udendørs råderum. Det må han gerne, jeg vil blot ikke bo i et stort hus.

På trods af bygerne fik jeg gået en tur på 7200 skridt i dag, og det føles godt i hele kroppen. Humøret er langt bedre i dag, i går mødte jeg modstand, som ene og alene skyldtes min egen dumhed, og det tog al energien. Det føles godt at kunne grine igen og hjernen føles også ti kilo lettere.

I går opgav jeg havbad, det gør jeg også i dag, nyhederne fortæller om livreddere, der fraråder det. Og dagens tur til vandet viste at flaget slet ikke var hejst. Gården er i sin rolige periode, så alt det, der er skubbet fra foråret, bliver ordnet i denne periode. Kontoret fik glæde af min tilstedeværelse i går. Det meste af regnskabet blev færdig, så jeg hurtigt kan lave det sidste, når momsregnskabet skal afregnes.