tirsdag, juli 07, 2020

Når jeg ikke tager paraply med

så kommer regnen. Hvornår lærer jeg denne simple lov. Regnen blev nu kun til små byger, så udover lidt vådt hår, så holdt min påklædning mig tør. Jeg vil helst kun gå med det, der kan være i lommerne, det at kunne svinge armene i naturligt sving uden tyngde betyder noget for min oplevelse af gåturen.



Jeg mødte en kvinde i skoven, vil skyde på, at hun var ældre end mig (er dog ualmindelig dårlig til at ramme rigtigt med alder, så hvad ved jeg). Vi var kun os to på stien, men hun gik helt op på græskanten for at holde afstand, mens vi passerede hinanden. Jeg er ikke så bange for at passere andre tæt på, hvis blot jeg føler, at de også er opmærksom i øjeblikket og ikke hoster, nyser eller griner højt ud i luften. Generelt oplever jeg en påpasselighed, men jeg kommer måske heller ikke så meget ud i min fritid.



I går aftes kørte vi til havet ved Blokhus. Det var vildt som havet havde indtaget stranden, livreddernes tårn var væltet, de små strandhuse havde rykket sig og var tæt på at blive oversvømmet. Det var den helt store turistattraktion, men pludselig rykkede vandet tættere på bilen, ikke som i store vandmasser, men mere en markering af, hvem der egentlig var herren i det her vejr. 



Så vi kørte igen og fandt vores yndlingsishus og nød en lækker isvaffel i bilen, før vi kørte videre på sightseeing i Blokhus by. Hold nu op, alle de huse, der er skudt op bag byen og klitterne, ikke blot ferieboliger, men også helårshuse. Det grå guld flytter enten til byerne eller til havet. Jeg var vildt betaget af de træhuse, der var bygget i svensk/norsk stil og i forskellige farver. Når jeg tænker på vores næste bopæl, så er det lige nøjagtig den stil, jeg godt vil have. Et lille hus med et anneks ved siden af, på den måde kan vi have et lille hus til daglig og så kan vi åbne annekset, når børn og svigerbørn kommer på besøg. Til byen kommer vi ikke, landmanden skal have skov, søer, marker og masser af udendørs råderum. Det må han gerne, jeg vil blot ikke bo i et stort hus.



På trods af bygerne fik jeg gået en tur på 7200 skridt i dag, og det føles godt i hele kroppen. Humøret er langt bedre i dag, i går mødte jeg modstand, som ene og alene skyldtes min egen dumhed, og det tog al energien. Det føles godt at kunne grine igen og hjernen føles også ti kilo lettere.



I går opgav jeg havbad, det gør jeg også i dag, nyhederne fortæller om livreddere, der fraråder det. Og dagens tur til vandet viste at flaget slet ikke var hejst. Gården er i sin rolige periode, så alt det, der er skubbet fra foråret, bliver ordnet i denne periode. Kontoret fik glæde af min tilstedeværelse i går. Det meste af regnskabet blev færdig, så jeg hurtigt kan lave det sidste, når momsregnskabet skal afregnes. 









12 kommentarer:

  1. Havet er pragtfuldt uanset vejret, men det er ikke tiden at bade, medmindre man bærer isolerende våddragt og redningsvest. Sikken blæst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, næh vi må nøjes med at nyde havets kræfter på sikker afstand.

      Slet
  2. Hvor er det smukke billeder! Vi søger også ofte ud til vandet og går tur - ved Liseleje. Det bliver spændende, hvordan I skal bo, når den tid kommer.
    Et træhuse i svensk/norsk stil lyder dejligt! Vi bor i et træhus og er meget glade for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, tak. Jeg kan godt forstå at I vælger ture ved vandet og de skønne byer derved.
      Det lyder godt at I er glade for jeres træhus. Mange taler mod det, fordi de synes der er meget vedligeholdelse (maling etc)

      Slet
  3. Jeg forstår til fulde din mand mht. pensionsomgivelser - det er godt, at I uden problemer kan kombinere jeres ønsker.
    Hvad med en lille rygsæk? Jeg bruger altid en sådan, for jeg vil heller ikke have noget at bære, hverken over den ene skulder, så man bliver skæv, eller i hænderne, når jeg går, men en rygsæk kunne jeg ikke undvære.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg håber vi kan kombinere det. Det er som om, at alle skønne grunde med landmandens behov har haft en drøm om at lege godsejer, så der er bygget kæmpe huse. Jeg drømmer om en gammel gård, som vi kan rive ned og så med alt det udenom, som landmanden drømmer om (og det vil jeg også gerne have)
      kodeordet er nok en lille rygsæk plus en lille paraply :-) jeg har en større rygsæk og stor paraply :-)

      Slet
  4. Det lyder som en dejlig gåtur - til trods for regnen. Jeg er på linje med Ellen, hvad angår rygsæk. Jeg føler mig helt upåklædt uden, når jeg er på tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er enig med jer, hvis jeg går mere end en time. Når jeg kun går 5-6 km, så passer det fint med mobilen i den ene lomme og nøgler i den anden :-)

      Slet
  5. Jeg kender godt det med paraplyen :-) Men tit blæser det, når det regner, og så dur paraplyen .
    Det er dejligt med armsving, når man går tur. Det giver også motion til rygmusklerne. Jeg synes bedst om nøgle-telefon-i-lommen metoden. Men skal der drikkedunk med eller en klap-sammen mad, så har jeg en lille rygsæk, og den fungerer godt.
    Dejlige billeder derude fra naturen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det føles godt, når hele kroppen samarbejder om gangen. Og tak :-)

      Slet
  6. PS: Så dur paraplyen IKKE :-)

    SvarSlet