Selv om jeg stadig synes, jeg er menneskelig, så bliver jeg stadig rubriceret som spam hos andre bloggere med selvstændig domæne, mine kommentarer forsvinder ud i den blå luft. Jeg orker ikke at skulle sende mail til hver og en, og jeg ved jo godt at de fleste gør som mig: tømmer spamboksen uden at tjekke, om der er rigtige menneskekommentarer i. Mit spamfilter fanger konstant spamkommentarer, her til morgen tømte jeg den for 139 af slagsen. I dag skimmede jeg dem, bortset fra nogle kinesiske og spanske, som jeg ikke kan læse, så handler de alle om, at dette emne dog var fantastisk relevant og om jeg har gode råd til nye bloggere. Mange af indlæggene er tudsegamle, andre kan jeg huske og kommentarerne giver slet ikke mening i relation til indlægget. Jeg undrer mig stedse over, hvem der synes, det er sjovt, eller hvilken funktion alle de spamkommentarer har. Jeg undrer mig også over, hvorfor jeg nu bliver slået i hartkorn med disse spamgeneratorer.
Nu må det være slut med undren og tid til handling. Dagens fridag skal bruges på at bage, at gå tur, at handle ind, at gå til den anden fys, at lave aftensmad til folkeholdet (aftensmad som kan holde sig varm i ovnen, da jeg skal til aftenpersonalemøde), at forberede indlæg til aftenens personalemøde om hvad vi fik ud af konferencen i Nice og få styr på kontorets to-do-liste.
Må du få en god dag med tid til lidt af det hele, og må du på din vej kun møde virkelige mennesker, mennesker med hjertet på det rette sted og et smil på læben.
Jeg ved ikke, hvad der sker, men når jeg skriver her hos dig, så har jeg også oplevet en hel del gange, at min kommentar er forsvundet ud i den blå luft (jeg har ikke oplevet det andre steder) ... jeg har nogle gange skrevet igen, men det bliver ikke helt det samme, andre gang er jeg gået igen uden at skrive noget.
SvarSletDenne gang kopierer jeg, det jeg har skrevet, inden jeg sender :)
God dag til dig Lene.
Tak Helle og øv, jeg troede at det var et forbigående fænomen hos flere bloggere fro noget tid siden :-)
SletJeg kan slet ikke få lov til at kommentere hos nogle og det irriterer mig ;-)
Spamkommentarer genereres ikke af rigtige levende mennesker men af robotter kaldet spambots. Det gode ved det for dig er, at disse irriterende kommentarer fanges af din blogplatform, tænk hvis du skulle sidde og fange dem alle manuelt!
SvarSletJeg har eget domæne, men du er aldrig røget i min spamboks. Jeg tjekker den dagligt, og gennemgår dem alle for at være sikker på, at de ikke er hams (falsk positive). Jeg har det måske også nemt for jeg får kun et par stykker pr. dag.
Hanne, jeg er glad for mit spamfilter, og det irriterer mig at jeg nu har nogle blogge, hvor jeg ikke kan kommentere hos.
SletAkismet fanger (og fjerner selv) langt de fleste spamkommentarer uden jeg nogensinde ser dem. Hver dag er der så mellem 0 og 7 jeg skal tjekke og slette, men det er til at overkomme - derfor fanger jeg også alle, der er røget i ved en fejl. Tror jeg nok ...
SvarSletDet eneste formål med spam er at folk skal klikke på linket, så den pågældende side kan få sig nogle hits. De frækkeste af dem spørger, om jeg har gode råd til at undgå irriterende spamkommentarer!
Og som vist nok før nævnt kopierer jeg altid, inden jeg trykker på 'udgiv' :-)
Ellen, jeg glemmer at kopiere og i dag havde det ikke hjulpet for uanset hvor mange gange jeg sendte kommentaren, så kom den ikke frem :-)
SletJeg er sluppet af med alle spamkommentarer siden jeg blokerede for anonyme kommentarer.
SvarSletLidt træls for nogen, men godt for mig. :-)
Inge, det er jo rigtig godt, jeg har dog nogle faste kommentatorer, som kommenterer via anonym, men med navn under, og dem vil jeg nødigt undvære :-)
SletJeg var virkelig plaget med spam for en tid tilbake jeg også. Det bedret seg etterat jeg forandret innstilling med tall/bokstavbekreftelse.
SvarSletGod onsdag, den første i oktober.
Elisabeth, tak i lige måde :-) jeg har spamfilter, der sorterer fra på bloggen, men det er irriterende, når jeg ikke kan få lov til at kommentere, fordi jeg anses for spam ;-)
SletHej Lene. Tak for linket til min blog :-) Jeg håber det gik godt med at bage macarons.
SvarSletGod weekend.
venlig hilsen Jette
Tak Jette, de blev fine, men jeg fik lavet dem lidt for store, så jeg har creme tilovers :-)
Slet