ORDENE, DER TRÆNGER SIG PÅ

Måske er det mere tanker, der trænger sig på, her dagen efter den første sygeplejefestival i Danmark. Som præsidenten for verdenssammenslutningen af sygeplejersker sagde, så er det skønt at bruge ordet festival om en dag fyldt med faglige input. Der er nok, der trænger til at blive ændret, der er nok som man skal have politikere og andre beslutningstagere til at indse, men det er en fest, at så mange sygeplejersker mødes om at dele viden og dele glæden ved at være sygeplejersker i mange forskellige områder.

 

Og så er jeg imponeret over Inge og alle de andre ansatte i DSR, hold da op, de har knoklet for at forvandle et råt lokomotivværksted til et rum med markedsplads, 12 scener, lounge, postervægge og andre områder med maduddeling og DSRstande. Jeg var især glad for, at man ved hver scene, som var afgrænset fra de andre med sorte tæpper, havde arrangeret, at lyden kom ud i headset, som alle fik udleveret ved ankomsten. For der var et inferno af støj og snak hele dagen, så jeg ville ikke have kunnet høre noget som helst, hvis ikke jeg havde haft headsettet. Stor applaus til de ansatte på DSR (giv du bare den videre, Inge)

Lige nu simrer tanker om alt det jeg hørte, der er så meget, jeg skal have sat på plads, der er så meget, jeg skal have formuleret højt for mig selv og måske også for andre. Lige nu er jeg vist bare træt efter en lang dag, som startede 3.30, da mobilen ringede og sluttede kl. 23.30, da mobilen blev sat til at vække mig på denne fridag. Lige nu må jeg hellere sætte fokus på denne fridag, som skal fyldes med mange praktiske gøremål, mens landmændene arbejder ihærdigt med at få taget kartofler op. De får hjemmebagte boller og æblekage, som jeg fik bagt i søndags, og der står rå hyldebærsaft, som jeg skal have forvandlet til holdbar hyldebærsaft i flasker. De skal afhjælpe ru halse og næser, både i København og Vildmosen vinteren igennem. Solen skinner herligt, og sindet bliver let af lysvældet. Må du finde glæde i din dag.