ET LUKKET BJERG OG EN GLEMT TUR

Dagen startede smukt, det var 1. juli 2014, det var min mors fødselsdag og mine forældres bryllupsdag, så de fik en kærlig tanke fra morgenstunden. Dagens tur bød på flere alpetoppe og bjergpas, og den første lå tæt på Briancon, Col d’Izoard.

Vi hoppede på motorcyklen, som havde stået godt beskyttet på den lukkede p-plads bag hotellet. På vej ud af byen så jeg godt et skilt, hvor der stod noget på fransk. I farten så det ud som om at Col d’Izoard var lukket i tre timer fra 9 –12, men det blev vi enige om, at det passede ikke. Vi har kørt i Dolomitterne, Østrig, Pyrenæerne samt Tyskland, og kun Tour de France lukker et bjerg. Og det havde vi sikret os hjemmefra, at vi ikke var de samme steder på samme tid som Touren.

Der var smukt, det blev varmere og varmere, og vi glædede os til dagens tur efter den skønne tur dagen før.

Men ak, glæden blev kort, for ved opkørslen til selve bjerget stod en vagt og bad os om at vende om. Man afholdt cykelløb, formentlig et amatørløb, så de beklagede, bjerget var lukket fra 9 –12, klokken var da 9.10! Vi prøvede med vores bedste overtalelsesevner og forklarede, at vi kom helt fra Danmark og vi kunne ikke vente tre timer, så vi ville være nødt til at køre ad hovedvejen til byen på den anden side af bjergvejen. Lige lidt hjalp det. Vi var ikke i godt humør derefter, vi har kørt på flere bjergveje sammen med cykelløb, og aldrig har vi før oplevet, at man midt i højsæsonen lukker et bjerg.

Vi måtte tilbage til Bisancon og finde hovedvejen. Men først ville vi tanke i Bisancon, big mistake!! Tanken havde haft et uheld, så en standerrække var lukket ned, mens de pøste sand på og fejede. Vi kørte os i stilling til næste stander, hurtigt blev der en lang kø efter os. Jeg smuttede ind for at købe vand og chokolade, jeg havde ikke taget hjelmen af og derfor hørte jeg i samtaleanlægget, da landmanden gav et ordentligt brøl. Da jeg kom ud, havde en bilist villet skifte vognbane, fordi den lukkede stander var blevet genåbnet. Det gjorde han så ved at køre ind i vores motorcykel! Han forstod ikke andet end fransk, jeg kunne ikke komme i tanke om hvad forsikring hed på fransk. En ung kvinde tankede sin bil, så jeg spurgte om hun talte engelsk, det gjorde hun. Hun hjalp mig med det franske ord og kom også hen for at hjælpe os med kommunikationen. Bilisten var en ældre mand, som i følge vores gode hjælpere talte dårligt fransk. Han var formentlig fra en af de gamle kolonilande. Landmanden og jeg udvekslede lige et par ord på dansk, hvorefter den unge kvinde udbrød; jeg tænkte nok, I var danskere. Jeg havde faktisk lige kort tænkt det samme om hende, da hun svarede mig på engelsk, accenten var da mere skandinavisk end fransk. Nå men alle oplysninger vedrørende forsikringer blev udvekslet og heldigvis var det “kun” sidetasken, der havde taget skade. Vi takkede den danske kvinde, som skulle skynde sig hjem til sine børn, og drog herefter af sted, i endnu mere i dårligt humør.

Og derfor er det, at jeg, da jeg skulle finde billeder til dette indlæg, måtte konstatere, at jeg havde fuldstændig glemt alt om denne del af turen. Først da jeg så billederne, kom det hele tilbage. Vi fandt byen Guillestre og kørte nu mod Col de Vars.

I min rejsebog skrives om ein grünes Hochtal

og verstreut riesige Felsbrocken

og snart nåede vi toppen.

Videre gik det nedad

forbi større og mindre byer

og som altid blev det også til en tur langs floden.

Lidt efter drejede vi ind på små veje igen og kørte nu i Mercantour Nationalpark. Rejsebogen beskriver, at man først kører langs floden og senere kommer man op i højderne via små veje.

Jeg citerer (på dansk): Ingen busser eller campingvogne, her er Paradis for de, der søger ro.

De mange broer over floden gav mulighed for at se floden, for ellers skyggede de høje træer for udsynet til vandet.

Vi var ved at være sultne, men troede, at vi måtte vente, til vi kom til større veje, men vi tog fejl, for rundt om hjørnet fandt vi en kro med egen kilde. Herfra hentede kroværtinden en kande vand, som vi drak med vellyst, medens maden blev lavet.

Resten af denne dags tur må du vente med. Jeg har nydt at få genopfrisket min hukommelse om den glemte tur. Det er skønnere at huske på, end at jeg i går måtte køre til Sønderjylland med motorcykeltasken, for at værkstedet kan sende et tilbud på pris til forsikringsselskabet. God tirsdag til dig.