EN TUR OVER ALPERNE 3

Hjemmefra havde jeg planlagt turen, det var sket med inspiration fra en tysk bog om motorcykelture i de franske alper. Fra Col du Calibier går Route des Grandes Alpes over Col du Lautaret og til Bisancon. En anden rute gik også over Col du Calibier, men gik videre til Alpe d’Huez, så jeg koblede de to ture sammen. Col du Lautarret opdagede vi nærmest ikke, fordi den top lå lavere end de omkringliggende bjergtoppe.

Turen gik nu gennem frodigt område, man kan godt føle sig lille, når man konstant er omkranset af knejsende bjergtinder.

Snart dukkede den sø op, som var vores pejlemærke til en lidt anderledes tilgang til Alpe d’Huez. I min bog havde jeg læst, at man kunne komme dertil ad en lille vej, den tog vi.

Det var i sandhed en lille vej, og den havde lige så mange hårnålesving som de øvrige veje.

Vi kom gennem små landsbyer, hvor der ikke var plads til bilerne inde i byerne, så der var p-plads udenfor byen.

Vi steg højere og højere op med den smukkeste udsigt, som billeder slet ikke kan gengive. På de næste to billeder kan du se, hvordan alpelandets beboere benytter sig af naturen som beskyttelse. Et hus bygget tæt op af en kæmpesten, den kan en lavine vist ikke vælte.

Videre gik det opad, vejen var stadig smal og uden afskærmning.

Langt om længe kom vi omkring bjergtoppen og fortsatte mod Alpe d’huez. Igen et nyt område, som så anderledes ud end det forrige.

Hvis du kigger fremad på billedet nedenunder, vil du se, at vejen vi kørte på næsten ikke ses, den ligger som en lille “flænge” mellem klippe og skråningen.

Vi fik også set en hyrdehund i aktion, da fårene skulle samles.

Og lige før vi kom til Alpe d’Huez, mødte vi byens lufthavn, her er der ikke megen plads til at få lettet eller landet.

Og så var vi der, en rigtig turistby med masser af cyklister.

Efter en kold drik fortsatte vi, vi lavede om på vores planer, det var aften nu, og vi ville gerne nå til Briancon for at sove. Havde vi vidst, hvad næste dag bød på, havde vi holdt fast ved vores rute og så fundet ly for natten i nærheden af Alpe d’huez.

Mine billeder yder ikke retfærdighed til ruten ned, du kan se et billede her.

Turen gik nu tilbage forbi søen, denne gang krydsede vi den.

Vi kom også forbi Col du Lautaret igen og måtte tage farten lidt ned, for her har kraturerne førsteret.

Vi nåede til Briancon og fandt langt om længe et hotel, efter først at være kørt forgæves efter et motorcykelhotel, som desværre var blevet lukket. Vi nåede også lige at få aftensmad. Det var det samme som sidste år, mange restauranter lukkede 21.30, så vi satte blot bagagen op på værelset og gik i motorcykeltøjet hen til et pizzeria.

Denne beretning er en del af historien om vores motorcykelferie sommeren 2014. Tak fordi du fulgte med.