En gammel mand og hans hund er ude og gå morgentur, vi hilser pænt god morgen til hinanden. Næsten nede ved havet ombestemmer jeg mig, jeg vil ikke løbe i sandet, så jeg drejer ind mod klitten igen. Næsten henne ved skrænten møder jeg den gamle mand og hunden igen. Mens jeg løber videre tænker jeg over manden. Han bor sikkert i et af sommerhusene, måske har han og hans kone haft det i mange år, så morgenturen er blevet en vant rutine, når de holder ferie. Jeg møder mange ældre mennesker på mit arbejde, som har klaret sig med de vante rutiner og som stadig kører bil op til deres sommerhus.Måske har deres børn tænkt lidt over, om det nu er helt forsvarligt ,at far stadig kører, men der er så megen livskvalitet forbundet med at kunne være fri og uafhængig af sine børn (og for børnene er der også en frihed i at forældrene er uafhængige), så alle lader som ingenting. Så sker det. En af ægteparret får en blodprop i hjernen, og pludselig vendes verdenen rundt. Vi ser ikke det par i deres vante omgivelser, vi ser dem forvirret, og undrer os over hvordan de har kunnet få hverdagen til at fungere. Når man er gammel (som i rigtig gammel), så er skellet mellem at fungere godt og ikke at fungere ikke så stort. Vi andre kan nemmere, hvis vi vel og mærke passer godt på os selv, trække på ressourcer i os selv. Vores fysik er bedre, vores mentale overskud ligeså, men for den gamle mand eller hans kone betyder en indlæggelse pludselig, at de bliver afhængige af andres hjælp. Er det nu manden, der kører bil og som bliver indlagt, så får han kørselsforbud, og det er slut med sommerhusturene. Livet er skrøbeligt ,og jeg sender en kærlig tanke til den gamle mand ved havet og håber, at hans morgenture må vare ved og sørge for, at han ikke bliver syg.
Turen op ad klittens sti foregår prustende, så man skulle tro, jeg var ældre end jeg er. Oppe på toppen tager jeg en lille fotopause, lyngen blomstrer nu og den lyslilla farve lyser op på denne overskyet dag. Dagen er startet godt, jeg har ærinder, der skal klares inden aftenvagten, og jeg krydser fingre for at mine kolleger får en stille dagvagt, og at det samme gælder for os i aften. I morgen er det weekend, med fri, det bliver godt. God weekend til dig.
Åh ja, du har så inderligt ret. Man kan hurtigt blive sat ud af spillet. Mine forældre kommer dårligt nok uden for en dør i øjeblikket. For da far fik køreforbud, måtte min mor jo tage over, hvilket (eller måske er det ikke derfor, men bare et uheldigt sammentræf) har givet hende den ledeste omgang iskiassmerter, så hun hverken kan gå eller stå og da slet ikke køre bil. Det er virkelig træls.
SvarSletHvor er lyngen smuk. Også god weekend til dig :-)
Tak fruen i midten, folk inde midt i en by tænker måske ikke over hvor meget det at køre bil giver frihed, også mentalt. Da min bil var på værksted, og landmanden opførte sig om vi stadig havde to biler (læs = ikke tog hensyn til mine planer) da fandt jeg ud af hvor meget det begrænsede mig. Stakkels din mor og far, håber de snart er oven på igen.
SletTak og god dag og weekend til dig :)
SvarSletMin mor fik først kørekort, da hun var i slutningen af fyrrerne og hun kørte af h. til, de år hun kørte, så hun har heldigvis lagt det på hylden for længst ;)
Jeg ved, hvor hurtigt det går - helt uden advarsel - så jeg kan kun, give dig ret.
Tak Helle, du ved hvor hurtig det går. Godt din mor lagde kørslen på hylden igen. Min svigerfar fik ros af sin ene svigersøn, som var politimand, fordi min svigerfar af sig selv en aften gav min svoger kørekortet og stoppede med at køre bil af egen vilje. Den ros kunne min svigerfar leve længe på :-)
SletÅh, den historie kender jeg godt - det var et kæmpetab af livskvalitet for begge mine forældre, da min far mistede kørekortet, også fordi de boede temmelig isoleret. De blev afhængige af andre rent praktisk med indkøb og den slags, og ikke mindst blev deres sociale liv stærkt amputeret. Desværre var min far ikke så villig til at flytte til anden bolig, så han nåede ikke at få glæde af at bo i byen, og min mors helbred var blevet så dårligt inden hun flyttede, at hun heller ikke selv kan gå ud, men hun ser i det mindste flere mennesker. Tirsdag kørte vi forbi mit barndomshjem, og hun var glad for, at hun ikke var spærret inde der, som hun selv udtrykte det.
SvarSletAnonym, det sociale liv lider meget under et mistet kørekort. Og ja det var synd dine forældre ikke fik flyttet mens de stadig kunne have nydt byen og det sociale liv. Godt din mor trods alt ser flere mennesker nu.
SletDu formulerer det så fint - dine tanker om livets skrøbelighed. Der skal ikke meget til at vælte læsset, når man er gammel. Mine genboer kan ikke mere køre bil, men deres søn kører dem til et elsket sommerhus, hvor de så bor i 3 sommermåneder.
SvarSletGod weekend til dig. Den er velfortjent ;-)
Tak Betty, og lige da jeg læste din kommentar tænkte jeg, dem har jeg da mødt, men jeg har indtryk af, at du bor i et godt kvarter , boligmæssigt set, også for ældre mennesker, så det er det nok ikke :-)
SletLene, de har sommerhus på Mols. Du har nok mødt andre gamle mennesker, der har børn, der hjælper.
SletBetty, jeg vidste også godt at det ikke var dem, det var bare underligt lige at have hørt om en sådan situation og så skriver du om det :-)
SletJa livet er skrøbeligt, vi skal passe godt på os selv og hinanden og huske at leve og gøre det vi har lyst til mens vi kan.
SvarSletRigtig god og velfortjent weekend Lene. :-)
Tak Inge, vi skal huske det, men af og til går det lidt for stærkt til at vi husker det, det er mit sommerforsæt at huske mig selv på det :-)
SletLivet er så skrøbeligt ... min far kørte også bil alt for længe, men det er virkelig et svært spørgsmål, og man har det rigtig skidt med at blande sig.
SvarSletEllen, det er virkelig et svært spørgsmål, min far var vred over at en læge sådan kunne forbyde ham at køre bil. Der var så meget identitet i det at køre bil.
SletDet er godt, hvis man i tide kan indrette sin tilværelse, så den kan blive fleksibel og god i alderdommen, - men man får jo ikke altid valget, eller man får gjort det for sent til at man kan nå at vænne sig til det nye. Det er slet ikke let.
SvarSletEva, det ville være dejligt, hvis vi kunne indrette og forberede os på den sidste alderdom, men sådan går det ikke altid.
SletLene jeg håber du nyder din velfortjente weekend og får fyldt energi på batterierne. Din fortælling om mandet og havet giver mig lyst til at dele en samtale mellem et ægtepar der var med samme tog som mig tidligere på ugen. De stod på toget og straks begyndte de at tale om det par de lige havde besøgt hvor der åbenbart var risiko for at manden ikke fik sit kørekort fornyet. Konen sagde igen og igen de kan bare ikke tage hans kort for så kan deres liv jo ikke fungere de kører jo rundt til alt muligt og de kanikke besøge deres børn - manden var mere i retning af at så måtte de jo gøre tingene på en anden måde - men det er med at nyde livet og passe på sig selv og hinanden KH Anette
SvarSletTak Anette, jeg nyder :-) Den samtale siger rigtig meget, for et manglende kørekort begrænser det sociale liv.
SletÅh hvor skriver du smukt om den gamle mand - jeg bliver helt rørt! Jeg har en gammel veninde i Odense, som for 10 år siden fik en blodprop i hjernen. Hun er nu 81 år er rask og rørig som en 50-årig. Hun har gjort virkelig meget ud af sin genoptræning og går fx stadig til varmtvandsoptræning, og jeg synes stadig jeg kan spore fremgang i hendes måde at bruge armen på. Fx har hun også lært sig at skrive med venstre hånd. Hun har en iPad, som hun mestrer til perfektion og bruger til alt muligt, fx tager hun alle noter der, fordi det går meget hurtigere end at skrive på et stykke papir. Jeg beundrer hende for hendes ukuelighed.
SvarSletHun kører stadig i en bil, der er handicapvenlig. Hun har et rat med en knop på, så hun kan køre med kun den ene arm, og hun har fået automatgear, så det går som en leg. Jeg forstår slet ikke, at hun er 81 år, for hun er så "sej". Den dag hun ikke er mere, vil jeg virkelig savne hende.
Hanne, hvor bliver jeg bare glad for at høre om din veninde. Hun er sej og har heldigvis kunnet få sin førlighed tilbage så hun kunne køre bil. Normalt er det "kun" 3 - 6 måneder kørekortet ryger, men for ældre mennesker kan det være længe nok til at miste færdighederne, så lægen sigee nej, når de måneder er gået.
Sletja livet er skrøbeligt, og jeg "passer" meget godt på mit kørekort - uden kørekort ingen Rågeleje!
SvarSletKnus Marianne
Marianne, godt at du passer på det, for at tage til sit sommerhus er livgivende, så jeg håber at jeres børn vil køre jer den dag, du ikke orker at køre mere :-)
Slet