tirsdag, august 26, 2014

AFTENHIMLENS LØFTER HOLDT STIK

Jeg sidder her og er glad

Er det fordi at datterens smil smittede? Det kunne det godt være.

Er det fordi landmanden gør klar til at høste i morgen? Det kunne det godt være.

Er det, fordi jeg glæder mig til at have aftenvagt i aften? Det kunne det godt være, især fordi den vagt, som jeg har byttet mig til, betyder, at jeg kan komme til elevkomsammen med mit gamle sygeplejeelevhold i min næste arbejdsweekend.

Men grundlæggende er det fordi, at jeg løb 5 km på en tid tæt på mit drømmeløb i foråret, og det er godt, for på torsdag stiller jeg op til DHLstafetten, og jeg vil gerne have en succesoplevelse der.

Og heroppe skinner solen herligt, der er aktivitet i både sorterhus og ude på marken, der tages kartofler op, der sorteres kartofler og fra i morgen af høstes der også. Og for første gang nogensinde, tror jeg, starter vi med at lægge kartofler på lager første dag i september, det plejer at være 10-14 dage senere. Der er alle mulige grunde til at være glad i dag. Håber din dag bringer glæde til dig og dem omkring dig.

20140825_203659

18 kommentarer:

  1. Du har flere gode grunde til at være glad og smile.. og det smitter.. Tak Lene, jeg sidder også og smiler nu. :-)

    SvarSlet
  2. Og jeg blev vist også smittet efter en hård arbejdsdag - tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, håber smilet bar dig frem til sengetid :-)

      Slet
  3. "Smil det smitter" siger man, og du har jo helt ret. Fedt at du løb på en god tid, det er bare så dejligt, og får smilt frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, smil smitter, det er så sandt :-)

      Slet
  4. Hvor er det dejligt at få del i dine glæder - det smitter :)

    SvarSlet
  5. Tak for smittende smil.

    SvarSlet
  6. Åh dejligt, at du er i så fin løbeform! Jeg savner det, men vil ikke begynde for tidligt! Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, tak og jeg håber alt går planmæssigt med ryggen?

      Slet
  7. Man skal nemlig huske at skønne på andres glæde.. så smitter den nemmere :-)

    Du ønskes en god DHL løbetur - som jeg er inderligt tilfreds med ikke har nogen gang på jorden på vores arbejdsplads

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, tak, vil du ikke løbe DHL ;-)

      Slet
  8. Vidunderlig smittende indlæg - tusind tak.

    DHL uha, nr. 2 ud af 4 (yngste bonus datter) deltager også, hun har virkelig trænet hårdt, da hun efter 3 graviditeter har glemt alt om motion, glemt tid etc. (blev gravid hurtigt efter første men det var dødfødt - fik en fødselsdep. ), har 2 dejlige sunde børn nu. Derfor er jeg så stolt hun skal deltage og glæder mig til at følge hende :-)

    Krydser fingre for dit løb og det bliver det bedste nogen sinde, det er jeg sikker på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg krydser fingre for din bonus datter, det er sejt gået :-)

      Slet