Se Norges blomsterdal

 Da jeg var barn, og vores forældre tog os på køreture til familierne rundt i landet eller de 72 km til sommerhuset, så var deres kneb til at forhindre fem børn i at komme op og skændes, at vi sang. Min mor sad med en gammel vandresangbog og så tog vi første vers fra sangene. Derfor kender jeg alle mulige sange, og overskriftens sang var en af dem. Og kunne vi ikke andet, så kunne vi da bryde ud i et vældigt tralala

Tra-la-la-la, la-la!
Ja, lysteligt det er i Nord
blandt fjeld og li og fjord,
blandt fjeld og li og fjord.

Min ferie var fire dage gammel, da vi kørte ind i køen til færgen til Kristiansand, vi var trænet fra turboturen to uger forinden, så vi havde pas og coronapas med QR kode på mobilen klar. Vi så frem til en uge, hvor vi ville bruge to dage på at komme til Trondheim. 

Vi nød vores hjemmesmurte madpakke ombord på færgen, som sejlede ved middagstid. Det bragte også minder frem fra barndommen, hvor madpakker altid var med til de fem sultne børn.

Da vi kørte fra borde i Kristiansand, var klokken tæt på 16, vi skulle et godt stykke op i Norge, før vi ville finde et sovested. Det blev en smuk tur, og landmanden kunne kende noget af turen og ganske rigtigt. Da vi i sin tid var på motorcykelferie i Norge, startede vi med at køre denne vej på vej til Lysefjorden.

 

Denne eftermiddag og aften var det helt store vejarbejde i tunneller gået i gang , så flere gange blev vi ledt uden om tunnellerne og op over bjerget. En gang havde vi en ledebil med, og den fulgte vi efter.

På den måde fik vi set noget af den natur, som vi ellers ikke havde set, når vi kørte gennem et bjerg.

Overalt gik får og kvæg og græssede. Vi mødte dog ikke nogen, som lagde sig midt ude på vejen og ikke havde i sinde at flytte sig. Det har vi prøvet i Alperne og Pyrenæerne.

Mens landmanden kørte, søgte jeg på hoteller i nærheden af Odda, som var målet for denne dag. Der var ingen værelser ledige. Til sidst fandt vi et værelse, men ikke med bad og toilet i tilknytning. Det skulle dog være i nærheden. Receptionen lukkede klokken 22.30, men hun skulle nok blive oppe, hvis vi kom senere. 

Bedst som det gik godt, stødte vi på endnu et tunnelarbejde. Vi holdt i en lang kø og pludselig kom flere unge mænd myldrende ud fra en minibus foran os. De havde en stor trailer med og fra den hentede de rygsække frem og fandt håndklæder og badetøj. Det viste sig, at der ville gå mindst tyve minutter, før vi kunne køre videre, og dem kunne man da  lige så godt benytte til en badetur i den store bjergsø.

Det gav en god stemning på vejen, folk snakkede med hinanden og børn løb frem og tilbage. Pludselig fik alle travlt, for nu skulle vi ledes over bjerget. I løbet af kort tid var alle inde i bilerne, inklusive nogle våde ungersvende.

Kort før 22.30 kørte vi op på toppen af en bakke, hvor Trolltunga Apartments Vikinghaug lå (klik på linket for at se den fine gamle bygning) Den består af lejligheder med bad og køkken og nogle enkelte værelser, som skulle benytte køkken, bad og toilet i kælderen. Vores værelse lå dog med udsigt over søen, så jeg skulle gå rundt om huset, ned i kælderen, hvor der var værelser, køkken, bad og toilet. Jeg nåede at blive vågen, hver gang jeg var af sted om natten, men sikke en udsigt, jeg havde på turen.

Da der ikke var morgenmad og vi ikke havde fået købt noget, fik vi anvisning til butikkerne i Odda, som åbnede klokken 8 næste morgen. Vi var trætte og trængte til en god nats søvn. Og mens landmanden sov igennem natten, nåede jeg som sagt at få mere ud af omgivelserne ;-)