mandag, august 23, 2021

Der høstes

 Så blev vejret og kornet klar til høst. Vi er altid herhenne omkring medio august, slut august. Det har været gode og meget lange dage siden landmanden satte mejetærskerens skær i det første korn i fredags.

Der holdes ikke pauser. landmanden mejetærsker og medarbejderen kører frem og tilbage mellem markerne og foderstoffirmaet med vogn læsset med gyldne kerner.


Hundene og jeg har benyttet lejligheden til at få skridt på kontoen og går ud i markerne med madpakker. En frokostmadpakke til landmanden (medarbejderen er på egen kost i normal dagtid), to eftermiddagsmadpakker til begge landmænd med lidt brød, lidt kage og drikkevarer og to aftenmadpakker med brød, frugt og drikkevarer.

Sidst på aftenen, indtil nu har det været efter 22, bortset fra i går, kommer de ind og får varm aftensmad. Sådan har traditionen altid været her på gården. Hvor sent de kommer ind, afhænger af om duggen falder tidligt eller sent. I aften tror jeg, det bliver sent, for der høstes havre og der har det åbenbart knap så stor betydning med duggen. Hvorfor aner jeg ikke, og landmanden har alt for travlt til at besvare spørgsmål til bloggen ;-)

Jeg har bagt boller og squashkage i weekenden.  Og jeg tog hul på min smukke flaske med rapsolie fra Mors, en gave som tak for at deltage i Midtvejskonference. Der er lavet god aftensmad alle tre dage, og i aften har jeg heldigvis rester, som blot skal lunes. Aftensmaden skal være noget, der kan holde sig varm i ovn, da jeg aldrig ved, hvornår de kommer ind.


Hundene nyder det og i går fik jeg filmet dem i voldsom leg på marken. Forhåbentlig virker linket til min instagram.

I dag måtte jeg smøre alle madpakkerne tidligt i morges, for jeg havde en arbejdsdag fra 7.30 - 17. Jeg var med ledelsen ude på det nye supersygehus og få en rundvisning. Det bliver spændende at se det tage mere form, men allerede nu kunne jeg fornemme noget af opbygningen og at jeg helt sikkert vil fare vild nogle gange. Lad os nu se, om jeg kommer med derud, indflytning er udskudt til efterår 23.

Da jeg åbnede min mobil efterfølgende, havde min svigerdatter og søn sendt de skønneste billeder af S ( min sønnesøn) i små cowboybukser og sej T-shirt. Jeg er fuldstændig som alle andre bedsteforældre. Jeg smelter ved synet af ham, jeg længes efter igen at holde ham i mine arme og må minde mig selv om, at mine forældre ikke fik billeder tilsendt og at de heller ikke kunne se vores børn så tit. De arbejdede, men prøvede at se dem så tit de kunne i weekender. men både de og vi havde jo også andre ting, der skulle ske i weekenderne. 


I weekenden fik jeg også genopfrisket mine færdigheder i at køre traktor med vogn. Hver gang skal jeg altid overbevise mig selv om, at det kan jeg godt. Landmanden har altid stor tiltro til mine evner, men han har lært, at jeg lige hurtigt skal have de forskellige knappe og pedaler genopfrisket. Jeg elsker denne tid på året, det bryder den vante hverdagsrytme.






14 kommentarer:

  1. Dine bemærkninger om havren fik mig til at tænke på Aakjærs skønne digt "Jeg er havren, jeg har bjælder på ..." Det må være en dejlig tid at få høsten i hus.
    Jeg har set det nye supersygehus på afstand. Det er sandelig et monstrum af en bygning, men måske kan man navigere med hjælp af GPS ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, den sang holder jeg også af :-) Det er en skøn tid.
      Jeg er glad for at man har valgt at bygge i højden og ikke som i Skejby at bygge lavt og endnu større arrealmæssigt. Og så er jeg spændt på hvor længe der går, førend vi kan finde rundt :-)

      Slet
  2. Det er et travlt liv, I har - dejlige billeder. Det du skriver om havren, får mig til at tænke på, at vi er begyndt at bage havreboller med boghvedemel et par gange om ugen. De mætter mere end brød af hvedemel.
    Her er vi også ved at få bygget et nyt supersygehus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, tak. Det lyder lækkert med havreboller. Ja supersygehusene bliver bygget overalt i Danmark.

      Slet
  3. Jeg håber for jer, at I vil blive lige så gode til at komme og besøge hinanden, som jeg synes vi altid har været. Vi har lige fra start set hinanden 5-6 gange om året, og det har været guld værd for os. Selvfølgelig er det stadig for lidt, sådan er det nok altid, men det har vi nu aldrig tænkt så meget over, for det var betingelserne, og vi har bare været glade og taknemmelige for, at det faktisk var oftere, end mine kolleger så deres familier, hvis de kom fra Jylland. Min færøske kollega så også oftere sine forældre end jyderne gjorde :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det håber jeg. Heldigvis synes jeg også vi var gode til at komme til København dengang begge børn boede der :-) Og jeg har altså haft kolleger med forældre fra Sjælland, hvor de heller ikke kom så tit ;-)

      Slet
  4. Jeg er helt enig med Ellen i, at vi med jyske forældre i perioder så dem sjældnere end dem med udenlandske forældre. Ingen af os var så mobile (måske især i hjernen), som jeg nu efterfølgende havde kunnet ønske.
    Jeg glæder mig over din glæde ved barnebarnet, for det er virkelig en storslået følelse at blive bedsteforældre.
    Og så synes jeg, du er sej, sådan at køre traktor med vogn. Den eneste gang, jeg har prøvet at køre traktor, var tilbage i barndommen, når jeg var på ferie hos mine forældres venner - og sporet gik ikke lige ud, kan jeg afsløre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg tror også det er mentalt, det gælder. Mine forældre var gode til at tage til Sjælland for at besøge familie. Og i dag med broen skal man jo bare køre, når det passer en.
      Tak, jeg føler mig ikke altid så sej, når jeg kører af sted :-)

      Slet
  5. Høsttiden er bare en helt speciel tid. Og der hører dufte med, som bare ikke findes andre steder.
    Det trækker stadig lidt i mig, når der høstes, for efter høst kører man jo halm hjem. Især hvis man som mine forældre skulle ha' fyldt halmloftet til det kommende års varme fra halmfyret, da de boede på deres nedlagte gård. Så der fik jeg enten tjansen med at svinge halmballerne oppe på loftet (jeg kunne dog ikke få dem højere op end i 4 lag) eller at køre frem og tilbage mellem lade og mark med hhv. fuld og tom vogn. De år, det gik bedst, havde vi 3 vogne, den min far fyldte ude i marken, den jeg kørte med, og den der blev tømt derhjemme af 2-3 personer. Og heldigvis var der kun ét af årene, hvor den nærliggende landmand selv arbejdede i weekenden. Hans traktor var 3 gange så stor som min, temligt meget nyere end min gamle Ferguson og med en 17-årig knægt i, så de måtte vige pladsen på markvejen for mig, for jeg kunne ikke andet end at køre fremad :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, høsttid er noget ganske særligt og det med halmballer hører man fra mange børn af landmænd med kreaturer. Det har vores børn så ikke prøvet.
      Du var da sej, og jeg kan godt forstå at de måtte vige, når du kom kørende :-)

      Slet
  6. Dejlige høstbilleder og jeg har også nydt at være med på turen til Norge - man mærker, at det er en stor lykke at være blevet farmor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, tak og ja det kan vist mærkes :-)

      Slet
  7. Dejlige høstbilleder. Jeg husker også høsttiden, da jeg var barn, som travl. Og stor glæde, når vejret var tørt. Men det gik jo alligevel de gange, der var ustabilt vejr. Du har travlt med at sørge for mad og imponerende, at du kan køre traktor.
    Jeg har også sådan en rapsolie fra Mors. Købt. Fint at du fik den som gave for din deltagelse i konferencen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty. Det er og var en travl tid. Og vejret er i den grad en faktor, so påvirker oplevelsen af høsten.
      Jeg har ikke set olien til salg i almindelige butikker, men på råvaremarkeder.

      Slet