nå ikke, så må det blive i morgen

 I hverdagen er jeg for træt til at hænge foran computeren på kontoret for at skrive indlæg. Jeg sidder i forvejen rigeligt ved en computer. Da jeg havde min bærbar computer, kunne jeg kombinere det med hygge i sofaen. Og der fik jeg skrevet flere indlæg hver uge. I og med at vi er blevet mere aktive i vores hverdag har jeg faktisk også mere at fortælle, men får det ikke gjort. Vi får se, om jeg kan få ændret den praksis.

Sidste søndag havde vi inviteret et motorcykelpar med på tur. Vi havde lavet en skøn tur, syntes vi selv, men det gik ikke helt som planlagt. Vi mødtes klokken ti i mosen og satte derefter kurs mod fjorden, så vi kørte langs Limfjorden fra Øland, forbi de små havne ved Attrup og Haverslev og videre, indtil vi ramte hovedvejen igen ved Vejlerne, hvor vi havde et kort stop. 

Først mål var Feggesundfærgen, som jeg har haft fornøjelsen af at sejle med nogle af de gange, jeg har undervist i Nykøbing Mors.

På Mors valgte vi de små veje langs fjorden og fandt et godt sted at holde frokost. Nu var planen at køre videre på små veje gennem Legind Bjerge, videre over broen til Salling, men med et begyndte det at regne. Hjemme havde der været høj solskin, men på radarbilleder kunne vi godt se, at der lå en tung regnsky over både Mors og Salling. 

Vi krøb i ly under træer, mens vi lavede en anden plan. Vi krydsede Salling hurtigt, så vi nåede Hvalpsundfærgen, og over på fastlandet var der tørvejr. Havde jeg vidst, at Ellen holdt til på Færgekroen, havde jeg vinket til hende. Landmanden skulle vaccineres sidst på eftermiddagen, så der skulle vi ramme Aalborg. Vi vurderede dog, der var tid til at stoppe op ved Vebbestrup Mejeri og købe en is. Heldigvis nåede vi lige at købe, før det væltede ind med kunder i biler, på motorcykler og gående. Det er en sand magnet for godtfolk fra alle verdenshjørner, men deres softice er også gode og billige.

Arbejdsdagene er strøget af sted. Indimellem undrer jeg mig over, at jeg kan rumme at skulle skifte fokus utallige gange i løbet af en dag. Det er faktisk ikke så sært, at jeg er træt, når jeg kommer hjem. Jeg elsker alle de undrende spørgsmål til vores praksis, det er den måde at vi bliver bedre på.

Onsdag prøvede jeg noget, jeg aldrig havde prøvet før. Vores opfølgningsprojekt på Mors er en del af et større projekt, og dette større projekt afholdt en Midtvejskonference for politikere, embedsmænd og alle andre interesserede. Fem projekter var inviteret med for at fremlægge deres resultater, heriblandt var vores projekt. Grundet Corona var der kun få, der måtte være med i salen. Til gengæld blev det livestreamet. Det betød, at vi alle skulle sminkes.

Jeg var så nervøs, jeg havde øvet og øvet mig hjemme, på vej i bilen., ja selv lige før jeg gik på. Heldigvis var alle søde til at guide mig, hvornår jeg skulle på, hvor jeg skulle stå og sminkøren var det sødeste mennesker, der hurtigt fornemmede, at jeg ikke var vant til makeup, så der blev lagt en let makeup. Det gik godt, selv om jeg glemte noget af det jeg ville sige, men det opdagede ingen. Hvis du vil se mig på slap line, kan du trykke her og så gå frem til 1 time og 40 minutter, så toner jeg frem. Heldigvis havde jeg fået en patient til at fortælle om sin oplevelse på video, og det gjorde han rigtig godt.

Med mig hjem fik jeg en kurv med lokale lækkerier fra Mors; rapsolie, urtedip (tørrede urter; ramsløgssalt (hvad bruger i andre det til ?), honning og muslinger

Torsdag aften kørte vi til Gjøl Havn for at se, om nogen fra havkajakklubben var på fjorden. I første omgang fandt vi dem ikke, men da vi kørte til Bjerget ved Gjøl, kunne vi se dem ude på fjorden. Da de vendte snuden hjem mod Gjøl, kørte vi også tilbage til havnen. Og der havde vi første parket til deres kursusøvelser: selvredning og makkerredning. Vi blev enige om, at vi snart skal på fjorden og have øvet det igen.

I går var havedag, der blev plantet krukker og højbed. Der blev luget ukrudt på gårdspladsen. Heldigvis tog landmanden sig af at slå det høje græs omkring allétræerne og flagstangen. Og mine højbede blev malet af vores medarbejder, så de nu står flotte som nye. Jeg elsker vores have på denne årstid, hvor alle rododendronbuskene kappes om at vise sig frem.

I dag har det været søstredag. Min to jyske søstre og jeg mødtes her i formiddags sammen med landmand og datter til brunch, hvorefter vi fik planlagt familiekomsammen og så tog vi tre søstre til Fejborg Bakke, så jeg kunne vise dem den skønne rute, som landmanden og jeg gik for en måned siden. De var lige så begejstrede for ruten, som vi var.

Bagefter kørte landmanden og jeg til Ultvedsøerne og gik en dejlig tur omkring begge søer. Den første sø havde vi hundene med omkring og de fik lov til at komme i vandet. Det nød de.  

Aftenen skulle stå i fodboldens tegn, vi havde rester fra brunch til at hygge os med. Men alt blev pludselig ligegyldigt, da Christian Eriksen faldt om og fik hjertemassage. Jeg håber og beder til, at han slipper uden mén. Nu genoptages kampen om lidt, og så vil jeg gå ind og sætte mig sammen med landmanden.

Livet kan ændre sig på et splitsekund, og vi ved det, men alligevel kommer det bag på os hver gang. Pas på jer selv og jeres kære. God weekend til jer alle.