Der er vist gået sport i at være aktiv

 og jeg har bebudet, at næste weekend bliver anderledes af flere grunde. Lørdag formiddag arbejdede landmanden i marken, jeg vaskede tøj og så tog vi os tid til at slappe af i skyggen af parasollen.

Efter frokost pakkede vi bilen med havkajakker og alt udstyret og kørte til Aabybro Mejeri. Vi ville udforske Ryås vej ud mod mosen. Andre havde sagt, at den var mere kedelig. Det er vi slet ikke enige i.

Godt nok kunne vi ikke se over bredderne, men der var liv og glade dage på åen. Guldsmede dansede, andre insekter tilsluttede sig dansen. Små fugle, som vi ikke kunne komme til at se ordentlig, fløj omkring. Altid i aktivitet, og vi tror, at det var deres metode for at aflede vores opmærksomhed fra deres reder. Vi så ænder, trane og fiskehejrer. Vi så også en andemor med sin ællinger, og den stakkel blev bekymret ved at opdage os, så hun piskede først ind i sivene med ællingerne, derefter kom hun ud igen og piskede fremad i vandet for at tiltrække sig vores opmærksomhed. Da vi var kommet langt væk fra ællingernes skjul, fløj hun tilbage.

Vi kom forbi en gammel bro og straks gik fantasien i gang, for jeg kunne se, at langs bredden var bygget et bolværk af træ. Gad vide om det har været en lille havn. 

Længere oppe ad åen var der masser af åkandeblade. Der var antydning af små gule blomster, men kun enkelte var sprunget ud.

Visse steder mindede åen mig om de hollandske kanaler. 

I bestræbelserne på at tage et billede af en åkandeblomst, var jeg lige ved at torpedere den, fordi min kajak flød ind mod bredden. 

Der var ingen steder vi kunne gå i land, så da vi havde roet 4 km, fik landmanden sin kajak bugseret ind i sivene med bagenden, så den ikke flød. Og så lagde jeg min ved siden af og så kunne vi holde eftermiddagspause på åen. Mine ben begyndte godt nok at krampe, for det er hårdt ikke at kunne strække dem og ryggen ordentlig.

Vi vidste, at der kom en bro på et tidspunkt, men egentlig havde vi aftalt, at vi kun skulle ro 4 km den ene vej og så vende om. Den aftale holdt vi ikke , så for hver sving vi kom omkring, blev vi enige om, at lige om næste hjørne ligger broen. Det blev til mange hjørner (2 km), før vi kom til broen. Blot for at konstatere, at man ikke kunne komme på land ved den bro.

Der  var ikke andet at gøre end at vende omkring og ro de 6 km tilbage til Mejeriets landgangsbro. Vi roede i modvind og det var virkelig hårdt til sidst at ro. 

Vi kom dog tilbage (der var jo ingen alternativ) og nød en cola og et æble, inden vi pakkede alt grejet sammen og kørte hjem. På vejen hjem købte vi nem aftensmad, for vi var meget trætte og vi havde planlagt en tur næste dag, dog ikke i kajak, så vi skulle gerne være friske.

Det har ikke skræmt mig fra roture, jeg har lyst til at prøve fjorden og også afprøve redningsmanøvrerne. Det bliver dog ikke næste weekend.