lørdag, juni 05, 2021

Aftentur - Slettestrand og Svinkløv Badehotel

 Egentlig havde vi aftalt at skulle gå en tur ved Tranum, men landmanden havde ændret mening under badet, så aftenturen gik i stedet for til Slettestrand. Da vi kom ned til havet, ærgrede vi os over ikke at have taget havkajakkerne med, for havet var nogenlunde rolig, og det havde været perfekt at afprøve vores kajakker på denne smukke aften. Bagefter ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde taget badetøj med, for aftenen havde været perfekt afsluttet med et havbad efter gåturen.


I stedet for gik vi ned til vandkanten og gik langs vandet mod vest. Der er masser af sten, men helt nede ved vandet er der fin sandstrand.

Pludselig dukkede en å op, som var rimelig bred og dyb på vej til havet. Så måtte vi gå ind i det grønne vegetation, her var en sti og efter lidt vandren kom vi til et spang (som landmanden belærte mig om at det hed, ikke en bro)



Da vi havde krydset åen og sat kursen mod havet, var vi tilbage på stranden lige på den anden side af åen. Ude i det fjerne kunne vi skimte en bygning. Det gik op for os, at det var Svinkløv Badehotel, så det blev målet for turen på stranden. Vi mødte en ung mand i en elektrisk kørestol. Den kunne lige køre på den smalle bræmme sandstrand. Da vi kom til badehotellet, kunne vi se, at den var godt terrænkørende, for der var dybe spor i sandet fra nedgangen ved hotellet, men han var kommet igennem.

Det var varmt, så vi svedte bravt i vores vandrestøvler og vandretøj. Det var skønt at gå op forbi badehotellet og finde en sti i plantagen, som gik tilbage til Slettestrand. Her var der skygge. Vi sluttede turen af på den perfekte måde med en stor softice ved strandkiosken, inden vi gik ned til havet og nød isen og udsigten.






8 kommentarer:

  1. Sikken en skøn tur/smukke billeder!

    SvarSlet
  2. Og du siger, at vi er gode til at finde på ture!? Det er I godt nok også :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, vi er ved at komme efter det, men årstiden er jo også til ture med havkajak, motorcykel og på gåben :-) Vi er sådan set nødt til snart at blive pensionister for at nå alle de ture vi vil på ;-)

      Slet
  3. Sikke en smukt tur og nogle skønne billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, en vaskeægte sommeraften og tak :-)

      Slet
  4. Sikke en dejlig gåtur I var ude på. Og smukke billeder.
    Jeg læste tilbage på jeres motorcykeltur. Fantastisk så langt I kom omkring. Jeg har også været på den sjove, skøre restaurant på Alrø :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak, vi nød rigtig turen. Det er en sjov og anderledes cafe :-)

      Slet