Turen går til - Fejborg bakke - en skøn og hård tur.

 Søndag eftermiddag besluttede vi os til at holde fast i traditionen med at køre ud, sofaen trak godt nok vældigt, men nu skulle det være. Der blev lovet regn igen til aften, måske med skybrud, så vi lavede te, smurte boller og fandt dåser med forfriskende danskvand med citrus til at tage med på turen.

Jeg havde på Facebook set en af min korvenner fortælle om en smuk tur på(ved/i?) Jyske Ås. Jeg fandt området og beskrivelsen af de fire områder, som var blevet fredet i 1970. Vi ville starte ved Fejborg Bakke og havde planer om at snuppe to ruter. Lad mig allerede nu afsløre, at det gjorde vi ikke, vi nøjedes med den gule rute på godt 4 km. Varmen, terrænets varierende højder og de smalle stier med megen mudder efter regnen gjorde, at de fire km føltes som meget mere. Men en anden dag skal vi helt klart gå endnu længere. Hvis man kombinerer alle fire ruter, kan man komme op på 16 km.

Vi startede med at gå op, stejlt op, så var kursen ligesom sat.

Ruten vekslede mellem frodige enge, moser, små vandløb, stillestående vand, smukke træer med de smukkeste grønne blade og mange andre ting at lade blikket hvile på.

Lyden af rislende vand stemmer mit sind til ro, hvorimod havets kraftige lyde godt kan skabe en uro i mig.

Træer fik lov at falde, hvor de stod. Vi kunne dog se, at faldt de over en gangsti, fik man fjernet den del af træet. Her var en, man endnu ikke havde opdaget.

Mange steder var der lavet gangbare stier af træ over de meste våde områder. Jeg var glad for, at vi havde taget vandrestøvlerne på, for jeg kan stadig huske, da jeg faldt lige på bagdelen i et tilsvarende vådt område i mine sportssko og slog min hånd. Det havde jeg ikke lyst til at opleve igen.

Naturen laver sine egne gærder. Prøv at se på dette træs rødder. Det ligner nærmest et stengærde.

Overalt var der noget at kigge på, om jeg så op, ned eller til siden. 

Hvad mon det her er for en plante/blomst? Og ja Ellen, jeg overvejer stadig den app, så jeg ikke behøver at spørge ;-) Men det er lidt hyggeligt at få jeres svar, det giver liv i kommentarsporet som i gamle dage.

På en eller anden måde er det måske lidt som en god og involverende samtale ved en hyggelig komsammen, som så bliver lukket ned, fordi en eller anden (kunne være mig) lige googler det, man diskuterer. 

Det sidste stykke af ruten gik på Hærvejen. Det kunne være fedt at gå Hærvejen fra Nord til Syd, måske det bliver til virkelighed en dag.

Rundt omkring på ruten var der masser af muligheder for at se ud over det omkransende land.

Vi var godt trætte, da vi kom tilbage til bilen. Vi gik i alt 4,7 km og 7781 skridt, hvor jeg herhjemme i går gik 5 km med 6730 skridt. Der var ikke mulighed for at tage lange faste skridt, man skulle hele tiden se sig for og holde fokus på underlaget. Men det en smuk, smuk tur, som jeg godt gad gå igen.

Det er Kristi Himmelfartsdag i dag, og som vanligt er det ikke en fridag her på gården. Regnen stoppede kartoffellægningen et par dage, så nu lægges der kartofler igen. Jeg har taget smør ud af køleskabet, for den gode bradepandekage med æbler og marcipan skal bages i dagens anledning.

Lad mig på denne dag slutte med et citat af Johannes Møllehave, en præst og et menneske, som kunne sætte diskussioner i gang. Jeg husker ham mest for, at han fik mig til at grine, når jeg læste hans prædikener og fik mig til at tro og håbe.

"Den, der forlanger et under for at ville tro, kommer aldrig over underets tvetydighed. Troen, derimod, ser hele livet som et eventyrligt solbeskinnet under. Er det ikke fantastisk, at du er i live? At du kan se, høre, tale? At der er mennesker, der holder ud med dig og holder dig ud, fordi de holder af dig? Hvad har Gud så gjort for dig? Alt har han gjort for mig! Givet mig livet og det daglige brød og mennesker at leve med og elske"

Kilde

Må du få en god dag med plads til smil og latter.